Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
321
og i de sidste 5 A ar bar han g,ort all Arbeide alene >ned sine Koer,
hvoraf han bolder tre, og en liden Tyr. Med Koerne gjor han
kun 3 smaae Ved dagligen, men sjeldent over 2 Timer paa Gangen.
De ere i særdeles god Stand og malke fortrinligt, da han røgter
dem godt. SkifteviiS lader han den ene Ko gaae over 1 Aar uden
Kalv, for at den kan være desbedre skikket til at trække. Ogsaa den
oftere omtalte Erik Ieilsen Ahme dyrkede sin forrige Ejendoms Ford
i Assets i mange Aar med 2 Stude, og nu, efterat han har faaet
sin nye Mark opdreven, saa at han fait holde der godt 2 Koer, har
han og igjen begyttdt at gjore selv med dem sit Arbeide. Disse
fremstillede Exempler have gjort, at det i Sender-Herred er blevet
mere almindeligt, at Boelsmamd bruge Stude, de storre Huusmcrnd
Koer, til dermed at dyrke deres Jord, imedens Norre-Herred, hvor
Ingen dermed har brudt Isen, deri staaer tilbage.
Der er neppe Noget, som niere vilde kunne bidrage til at for-
bedre Huusmandens saa ofte fortrykte Stilling, end, naar han kom
i Gang med, selv at gjore sit Arbeide med sine Koer. Uden dette
maa han tigge til og være afhængig af Gaardmanden, for at faae
ham til at forrette det; og, hvorledes bliver det gjort? Han maa
tage Liden, naar den falder, enten det saa er for tidligt eller ser
sildigt, enten Betret er skikket dertil eller ei. Han lægger det mindste
Arbeide muligt paa hordens Behandling, da det gjerne er vanskeligt
nok at faae det allernodvendigste gjort, og Gaardmanden tager gjerne
dertil sine daarligste Redskaber og sparer paa sine Heste, saa at.s>uus-
mandens Lod i Almindelighed kun kan frembære ringe Afgrøder.
Dyrt maa han betale det, om end ei med Penge, saa dog med stærk
Traktere« og personligt 'Arbeide i den travleste Tid for Gaardmanden
igjen, for hvem han maa siaae paa Piitde, naar han kalder. For-
retter han derimod selv Arbejdet med sine Koer, da kan han gjore
det, naar og hvorledes han vil, kan selv stedse være hjemme, for at
passe dem og sin Mark, og dermed folger umærkeligt en forbedret
Dyrkning. Bel fordre Koerne bedre Rogt, naar de skulle arbeide;
men den kan han ogsaa let staffe dem, da hails Avl stedse vil for-
bedreS, og han kan nu lægge mere Bind paa Dvrkning af Kar-
tofler, Bikkehavre tit Ho, Klover, m. m., og derefter avles igjen
mere og bedre Korn til Familiens underholdning. Snart vil han
21