Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
321 og i de sidste 5 A ar bar han g,ort all Arbeide alene >ned sine Koer, hvoraf han bolder tre, og en liden Tyr. Med Koerne gjor han kun 3 smaae Ved dagligen, men sjeldent over 2 Timer paa Gangen. De ere i særdeles god Stand og malke fortrinligt, da han røgter dem godt. SkifteviiS lader han den ene Ko gaae over 1 Aar uden Kalv, for at den kan være desbedre skikket til at trække. Ogsaa den oftere omtalte Erik Ieilsen Ahme dyrkede sin forrige Ejendoms Ford i Assets i mange Aar med 2 Stude, og nu, efterat han har faaet sin nye Mark opdreven, saa at han fait holde der godt 2 Koer, har han og igjen begyttdt at gjore selv med dem sit Arbeide. Disse fremstillede Exempler have gjort, at det i Sender-Herred er blevet mere almindeligt, at Boelsmamd bruge Stude, de storre Huusmcrnd Koer, til dermed at dyrke deres Jord, imedens Norre-Herred, hvor Ingen dermed har brudt Isen, deri staaer tilbage. Der er neppe Noget, som niere vilde kunne bidrage til at for- bedre Huusmandens saa ofte fortrykte Stilling, end, naar han kom i Gang med, selv at gjore sit Arbeide med sine Koer. Uden dette maa han tigge til og være afhængig af Gaardmanden, for at faae ham til at forrette det; og, hvorledes bliver det gjort? Han maa tage Liden, naar den falder, enten det saa er for tidligt eller ser sildigt, enten Betret er skikket dertil eller ei. Han lægger det mindste Arbeide muligt paa hordens Behandling, da det gjerne er vanskeligt nok at faae det allernodvendigste gjort, og Gaardmanden tager gjerne dertil sine daarligste Redskaber og sparer paa sine Heste, saa at.s>uus- mandens Lod i Almindelighed kun kan frembære ringe Afgrøder. Dyrt maa han betale det, om end ei med Penge, saa dog med stærk Traktere« og personligt 'Arbeide i den travleste Tid for Gaardmanden igjen, for hvem han maa siaae paa Piitde, naar han kalder. For- retter han derimod selv Arbejdet med sine Koer, da kan han gjore det, naar og hvorledes han vil, kan selv stedse være hjemme, for at passe dem og sin Mark, og dermed folger umærkeligt en forbedret Dyrkning. Bel fordre Koerne bedre Rogt, naar de skulle arbeide; men den kan han ogsaa let staffe dem, da hails Avl stedse vil for- bedreS, og han kan nu lægge mere Bind paa Dvrkning af Kar- tofler, Bikkehavre tit Ho, Klover, m. m., og derefter avles igjen mere og bedre Korn til Familiens underholdning. Snart vil han 21