Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

325 wed der omtalte Senejern; men, at gjore Muldfjelen kortere, for ak formindske Frictionen, og hvælve den, at den kan vende eller om- vælte, istedetfor nu at bortskyde Fure«, dertil drister man sig ei, af Frygt for, at den da ei skal kunne stryge. Hellere sættes da en Stryge eller Klods bag paa Muldfjelen, hvilket ei bidrager til at gjore den lettere. Sindrigst er den Forbedring, som den tænksomme Jordbruger, Sognefoged Verthel Biig i Dstervandet, har givet sin Hjulplov, for at lette denS Gang. Fra Hjulene hefter han en Krog i en Voile bag ved Lailgjernet, hvorved trækkes. Aasen hviler med en Pig i dilden i et Gaffelbræt, hvorved den kan flyttes op og ned, ud og ind, og derved Ploven let stilles. Den har en lige Muld- fjel, som ligeledes paa begge Maader kan flyttes, eftersom der ploies grundt eller dybt, ønskes mere eller mindre strøget. Det er over 20 Aar siden der blev gjort Forsog med Sving- ploven her i Amtet, og enkelte Præster anskaffede sig den, men maatte igjen lægge den bort, fordi, saa berettes, de ei kunde faae Karlene til at bruge den. Deels derved hindredes deres Udbredelse, decls ved, at de vare for kostbare, ei let kunde anskaffes, og ei af vore Haandværksfolk istandsættes igjen; især Skjeeret paa den bay- leiske Plov, hvilket i den stenede Jord hurtigt opslides, kunne vore Smede ei fornye. Forst optoges igjen Brugen af Svingploven paa Amtets nordligste Grændse, hvor de fra Vendsyssel trængte ind, og paa Aagaard brugte Forpagter Dichmaun næsten blot Svingplove, hvilket Exempel af Flere i Omegnen blev efterlignet, hvorfor Land- huusholdnings- Selskabet i Efteraaret 1837 lod afholde en Prcemie- ploining paa twmie Guards Mark, hvilket Middel ogsaa her har viisl sig som det kraftigste til at udbrede disse Plove ved den An- erkjendelse, som deres Fortrin for Hjulplovene herved viuder, og, efterat der senere paa samme Sted atter er bleven afholdt Prcemie- ploining, ere de blevne saa udbredte deromkring, al endog euhver nogenlunde velhavende Bonde har en Svingplov; og derfra udbrede de sig stedse længere imod Syd. Det er især de bayleiske Plove fra Iernstoberiet i Hjørring, med Led paa Muldfjelen, som her yndes. Tgsaa i det sydlige Thy er Svingploven bleven meget alminde- ligere i de senere Aar, og dens Fortrin erkjendes mere. Dertil bi, drog sorst, at LandhuusholdnmgS- Selskabet lod Hjulmand Christen