Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

331 Landoeconomiske Skrifter*), vttrede Forfatteren med Flere her i Egnen buske om at faae det, og, efter Anmodning, overlod Landhuus- holdnings - Selskabet velviiligen Hjulmand Christen Pallisgaard et Exemplar til Model, hvorefter saa mange ere blevne forfærdigede og udbredte, at de fleste Landmænd uden for Bondestanden i det sydlige Thy og i ethvert Sogn flere Bonder alt nu anvende det, og stedse Flere anskaffe det. En fuldstændig Skarificator med begge Sæt Jern leveres for 15 Rbd., med Langjrrn alene for 10 Rbd. Her bruges den helst om Foraaret, med Langjernene paa langs, saasnart Jorden vel kan bære Hestene, for at den kan lettes og ligge ar torres, hvorpaa den, efter Tidens og Vejrligets Beskaffetthed, efter nogle Dages Forlob bruges igjen med det andet Sæt Jern saa dybt muligt paa tvers (eller paa skraa, ligesom Krogen), da Keruet saaes og med et Par Tint af en let Harve bringes fuldkomment i Jorden. Der foretrækkes at bruge den, forend der saaes, da Kornet, naac der saaes forst, hvilket og er prøvet, ei kommer lige langt ned i Jorden og derfor ulige op, ligesom det da og falder mere i Striber. Den er og befunden ypperlig til dermed at bearbejde Brakmarken om Sommeren, hvorved i det mindste een Ploining og megen Harvning spares. Nogle have ladet den gjore med 5 Jern, da 2 Heste eller Koer lettere kunne arbeite med den, hvilket med 7 Jern falder svært nok, ogsaa, ligesom Exstirpatoren, med en Aas til at hvile paa Forkærren af en almindelig Plov, hvorved den et falder saa kostbar. De, der ei ville bekoste begge Sæt Jern, have blot Langjernene, hvilke Bonden især ynder, da de saa godt kunne gaae i den seettbundtte Jord og tage alle Qvikrodder med sig. Dm bruges da een Gang mere, og selv da bearbejdes Jorden dermed meget godt, skjondt den ei smllldres saa fuldkomment, som med Gaase- fodderne. Den Fordeel, at kunne saae i Vinterfureu, hvorpaa her sættes saa megen Prils, da Ompløjning bringer mere Ukrud; Lettelsen ved Harvningen, som, ellers det sværeste Arbeide for Hestene, nu bliver ingen Ting; den Nemhed, hvormed den oprykker Qvikrodder og andet Rodukrud, hvilket falder saa vanskeligt for Harven og ved ') Lee videre derom: Tidsskrift for Landveconomi, titc Binds 3 bi c Hefte, lfc38, Side 505 og fg.