Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

347 med Ukrud, at der ikke er Græs at see derpaa; saaledcS sees i Vester- vandet den vilde Gulerod (üaucus carota), hvidblomstret Dxeoie (Chrysanthemum leucanthemuin) og Syrefkrcrppen (Rumex aee- tosa) at træde i Kloverens Sted. I det sydlige Thy er Binterserden mindre betydelig, og deri er Heiren, da Markerne etc for vaade. Klinte og paa de hoiere Marker, især paa de opbrækkede Heder, Skrade de almindeligste Ukrudsarter. Derimod bugne Foraarsmarkerne af Agerkaalen, saa kaldes her med eet fælleds Navn baade de forfkjellige Brassica-TCrter og Ag er se nu ep en (S i na] iis arvensis). 9taar den staaer i Blomster, er et guult Tæppe udbredt over hele Marken, og intet Korn sees; men, naar den falder, og Jorden har Kraft, kan Kornet gjerne skyde over den og faae Magten. Dette er derimod ei Tilfældet med Agerreddiken eller Kiddiken (Raphanus Raphanistrum), her kaldet Knop eller Kvi, som især tager Overhaand paa de magrere, muldblandede Marker, og da ganske qvæler Kornet; den udtærer Jorden i hoi Grad, men den udryddes let ved Vrak. Af alle Ukrudsarter er dog Branden- borgeren eller de saakaldte onde Urter (Chrysaiithennimi segetum) det værste til at qvæle alt Korn, hvor det forst tager Overhaand, og selv ved den omhyggeligste Behandling lader det sig kun med Vanske- lighed udrydde, da Froet er saa haardfort og, avlet i stor Mængde, udbreder sig med Lethed. Her i Amtet har det især taget Over- haand paa Vestervig Sogns Marker, navnligen til Byerne Tygstrup og Vesterby, hvor paa mange Marker alt Kornet derved odelægges. Det forekommer og her i Amtet og lidbreder sig stærkt: i Grurup, Sondberg, Aarup i Sttedsled Sogn og paa Rostrup Mark i Hund- borg Sogn. Tidselen anseer dog Thyboen for det værste Ukrud, der paa Grund af den udtærende Driftsmaade, som almindeligst bruges, tager saa meget Tverhaand, udbreder sig stærkt og ansees for uudryddelig. Hvor Kartofler dyrkes, men ei holdes fuldkomment rene, udbreder den sig især gjerne, baade formedelst deu dybere Ve- handling af Jorden, hvorved Fro, der ligger under den almindelige Plovfure, kommer for Dagen, og det fine Fro, som modnes paa Marken, fæster sig og spirer lettere paa den lose, stærkt bearbeidede Jord. Paa mange Steder sees en heel Skov af Tidsler, saa at man skulde lroc sig hensat til Syd- Amerikas Sletter, saa store oz