Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
tætte ere de, at ingen Spire kan komme frem for dem; saaledes
f. Ex. paa Peder Norgaards Mark i Stagstrup langs med Lande-
veien. Man bruger deels at rykke dem om Fvraaret, naar Marken
er opblodt, deelS at stjoere dem, men det er kun et Palliativ. Det
bedste Middel til at udrydde dem er deels reeit Beak, deels, at gjode
til Bikkehavre og slaae den gron midt om Sommeren; men fa a
nwa Ploven folge strap efter. Naar Kornet om Foraaret saaes her
tidligt, saa al det bindes, som man siger, qvæles det ofte af alm.
Spergel, her kaldet Pailokke (Spergula arvensis) og almindelig
Honsebid eller Arve (Alsine media) j det Forste paa de mere leer-
rize, det Sidste paa de muldrige Jorder. Her anrettes og ofte Dde-
læggelse paa Kornet af Krumhals (Lycopsis arvensis) og almittdelig
Haneklo, kaldet Stingnælde (Galeopsis Tetrahit), der ofte udbreder
sig saa stærkt, især paa vaade Marker, at det trækker Kornet ned,
efterat det har skudt Ax, og kan qvcele hele Marker, saasom især
Vaarrug og toradet Byg, som saaes for tidligt. At Sviinmcelk,
Liitttidsel kaldet (Sonchus arvensis), er et Tegn paa, at Marken
er ndpiittt efter Mergel, er forhen omtalt.
Vaarsæden i Thy sees dog paa intet Sted saa fuld af Ukrud,
som i ^Londberg paa Thyholm og Jegindo, en Folge af den megen
Vaarrug, som her saaes. Især paa sidste Sted var den næsten
qvalt af Smaavikker (Vicia arigustifolia), Klauer eller Muusærter
(Ervum tetraspemium og hirsufum), almindelig Snerle-Klinte og
Skabioser, og paa forste Sted tillige af den gule (Morgenfruer,
ogsaa kaldet Brandenborger) og hvidblomstrende Oxeoie.
Paa Mors træffes de fleste samme Ukrudsarler i Kornet, som
j det svdlige Thy, undtagen Morgenfruer, som, saavidt det er For-
fatteren bekjendt, ei tcoeffes her. Den her endnu ei aflagte Alsced
foreger det endnu l)oure Grad, især Kvi, Agerkaal og Tidsel;
men paa mange steder sees den indforte Brak alt at have deri
frembragt en mærkelig Forandring.
^ages dette Sporgsmaal derimod i mere indskrænket Forstand,
blot om Sæden, der saaes, da viser der sig nu mere Omhu
for at faae den god, end i gamle Dage, da Rordmauden kunde
bruge Alt, hvad der heed Korn, om end det Halve deraf var Ukrud.
Derfor roses og Bonden i Almindelighed i de indkomne Beretninger