Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

i Kronjord, og da gives Jorden et godt Lag Faaremeg, forend den ploies, hvilket gjerne skeer umiddelbart, ferend Horren saaes, sidst i April eller forst i Mai; Forfatteren saaer Horren efter Brakrug, hvor den lykkes meget godt. At dens Dyrkning paa Mors er saa almindelig, skyldes især den Skik, at enhver Pige hos Bonden skal have Skp. Horfro saaet, og han vil da ogsaa gjerne selv have Lidet til Huusbrug; men, at den ei tiltager mere, er en Folge af Mangel paa Leilighed til at faae den forarbejdet; thi Bonden maa i Almindelighed selv tilberede den, toere den i sin Ovn, bryde og skjætte den med Haandkraft, og dertil mangler han fornoden Ind- sigt og hensigtsmæssige Redskaber, hvorfor den som oftest ei giver et saadant Udbytte, at den egentligen kunde betale sig, naar han be- regnede ret den derpaa anvmdte Tid og Umag. Messt udbredt er Horavlen paa Thnholm og i det sydlige Mors, hvor Bonden ofte saaer 1 å 2 Skpr. Hor, og Beretningen fra Mors siger: „Enkelte avle endogsaa mere, end til eget Brug, og den vilde i Fiinhed og Bonitet ingenlunde staae tilbage for den udenlandske, naar Bonden i Almindelighed var forsynet med bedre Redskaber, og vidste at be- handle den rigtigt." Især i Oster-Assets lægges der Vittd paa at producere Hor, da Mange der saae et Par Skjepper Fro, og de behandle den selv med Haandkraft; men, paa hvilket lavt Trin In- dusttien der staacr, sees af, at Meget af Herren tilberedt sælges til Salling, hvor den forfærdiges i Lærred, der igjen fores til Mors og sælges. Derfra skrives: „Det vilde være ønskeligt, om man her kunde blive forsynet med godt, paalideligt Horfro, da det, der almindeligt saaes, er fuldt af Ukrud og meget udarter." Der ere saaledes iscer tvende Ting, hvorved sikkert Horavlen vilde kunne fremmes her og blive ligesaa lønnende, som i andre Egne, hvor den saa meget har udbredt sig, selv paa de ringere Jorder, hvor der dog altid haves Moser, som dertil ere skikkede, f. Ex. iscer i Hanherred; dette er: 1) Horsvingere, fordeelte i tilstrækkelig Mængde om i Amtet til deelS at veilede Almuen i Horrens rigtige Behandling, deels selv tilberede den, hvorved den blev mere lønnende og vilde give et større Udbytte, især, naar de deri Oplærte havde ordentlige Terreindretninger, og kunde enten tage den hjem og tilberede den, imod at faae det Halve, eller afkjobe Bønderne Taven imod tilberedt Hor; 2) aartig An-