Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
364 til Deel, da det giver den tidligste Græsning om Foraaret, der ædeS med Begjerlighed og er meget nærende for Kreaturens, uden at gjore Smørret ubehageligt, giver tættere Slæt, og holder igjen, naar Kloveren er gaaet bort. I de skarpere Egne burde der ligeledes lægges langt mere Vind paa Græsarternes Dyrkning, end der nit gjores, da Naturen overlades til sig selv, især paa engelsk Naizræs, som der groer sikkrere, end Thimotheigræsset, og ligeledes ædes med Be- gjeriighed. Floielsgrcesset (Holens lanatus) vides ei at være dyrket her for, (i Skyum Prcestegaard er det saaet iaar;) men det sees vildt- voxende i Mængde paa Sandmarkerne, saasom ved Agerholm i Bester-Vandet Sogn; dog maa det staae tilbage for Raigrcesset, da det mere vrages af Kreaturene. Der voxe og adskillige Sorter vild Klover, som Trifolium filiforme, proeumbens og arvense, og Medieago lupulina, der rober Kalkbunden, men deres Dyrkning vides ei nt være forsogt, hvortil de vel neppe heller egne sig. Der- imod fortjente vel snarere den egentlige Lucerne (Medieago sativa), hvormed Smaasorsog med Held ere gjorte af Procurator Thordsen til Thaliasminde, og paa Kalksteensbunden Esparsetten (Iledy. sårum onobrychis) at dyrkes; men Agerbruget staaer endnu her for langt tilbage, til at vente Dyrkning af slige Planter, der fordre mere Omhu og fortrinligere Behandling. Af Handelsplanter fortjener forsi Horren at omtales, da den i en Deel af Amtet dyrkes almindeligt, skjondt ei i den Mængde, som i Krigens Tid, da Enhver gserne saaede til Huusbehov. I Besterhan- og Hillerslev-Herred seer man yderst sjeldent et Stykke Hor, som ei formenes ret at ville lykkes paa de lettere Jorder, og hvor Kalken træffes, da den ei der haver tilstrækkelig Længde. Dog gives ogsaa der paa mange Steder muldrige Jorder, hvor den ved rigtig Behandling sikkert vilde kunne dyrkes med Held, paar det ferst kom i Gattg; men Exemplet mangler. I det sydlige Thy og paa Mors saaer gjerue hver Mand fra | til 1 Skp. Horfro i en Agerende, i et Stykke opbrudt Haardeng eller Gronniug, som har gammelt Leie, hvilket ansees bedst skikket dertil. Det er næsten altid