Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
til Deel, da det giver den tidligste Græsning om Foraaret, der ædeS
med Begjerlighed og er meget nærende for Kreaturens, uden at gjore
Smørret ubehageligt, giver tættere Slæt, og holder igjen, naar
Kloveren er gaaet bort. I de skarpere Egne burde der ligeledes lægges
langt mere Vind paa Græsarternes Dyrkning, end der nit gjores,
da Naturen overlades til sig selv, især paa engelsk Naizræs, som
der groer sikkrere, end Thimotheigræsset, og ligeledes ædes med Be-
gjeriighed.
Floielsgrcesset (Holens lanatus) vides ei at være dyrket her
for, (i Skyum Prcestegaard er det saaet iaar;) men det sees vildt-
voxende i Mængde paa Sandmarkerne, saasom ved Agerholm i
Bester-Vandet Sogn; dog maa det staae tilbage for Raigrcesset, da
det mere vrages af Kreaturene. Der voxe og adskillige Sorter vild
Klover, som Trifolium filiforme, proeumbens og arvense, og
Medieago lupulina, der rober Kalkbunden, men deres Dyrkning
vides ei nt være forsogt, hvortil de vel neppe heller egne sig. Der-
imod fortjente vel snarere den egentlige Lucerne (Medieago sativa),
hvormed Smaasorsog med Held ere gjorte af Procurator Thordsen
til Thaliasminde, og paa Kalksteensbunden Esparsetten (Iledy.
sårum onobrychis) at dyrkes; men Agerbruget staaer endnu her
for langt tilbage, til at vente Dyrkning af slige Planter, der fordre
mere Omhu og fortrinligere Behandling.
Af Handelsplanter fortjener forsi Horren at omtales, da den
i en Deel af Amtet dyrkes almindeligt, skjondt ei i den Mængde,
som i Krigens Tid, da Enhver gserne saaede til Huusbehov. I
Besterhan- og Hillerslev-Herred seer man yderst sjeldent et Stykke
Hor, som ei formenes ret at ville lykkes paa de lettere Jorder, og
hvor Kalken træffes, da den ei der haver tilstrækkelig Længde. Dog
gives ogsaa der paa mange Steder muldrige Jorder, hvor den ved
rigtig Behandling sikkert vilde kunne dyrkes med Held, paar det
ferst kom i Gattg; men Exemplet mangler. I det sydlige Thy og
paa Mors saaer gjerue hver Mand fra | til 1 Skp. Horfro i en
Agerende, i et Stykke opbrudt Haardeng eller Gronniug, som har
gammelt Leie, hvilket ansees bedst skikket dertil. Det er næsten altid