Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
Dage til ingen Nytte. Mange lade det og ligge udspredt saa længe,
indtil det med det samme kjores hjem, uden at ville have den Ulei-
lighed, at sætte det i Stak. Forfatteren bruger meest, naar det har
ligget paa Skaar urørt i 3 å 4 Dage, efter Veirets Beskaffenhed,
at vende det om Morgenen, stække det om Eftermiddagen, c. J Læs
i en los Stak, og da lade det deri staae at synke sammen og ud-
dunste i 8 Dage, indtil det derfra kjores lige hjem; da kan det
bevare sin friste Farve og sode Duft hele Vinteren.
De Fleste søge selv at avle deres Kloversro, og vælge dertil de
reneste og svageste Pletter, helst paa opbrækkede Heder, hvor den et
saa let forgroer sig og bærer hamlers og renere Fro. I visse Sogne,
som i Hillerslev, Skjoldborg, Stagstrup o. fl., lægges der megen
Vind paa Kloverfroavlen, og der gives mange Bonder, som sælge
aarligen Fro for 20 å 30 Nd. Courant. Især drives Kloverfro-
avlen i det Store i Dragstrup Sogn paa Mors, hvor de Fleste
tage alle deres Udgifter af Kloverfroet.
Kloveren har ei hidtil været dyrket saa længe eller er kommen
saa hyppigt igjen, at det kan bedømmes, hvorvidt Jorden bliver kjcd
af at bære den, hvilket vel ei heller er meget at befrygte her, hvor
der efter den almindelige Driftsmaade er 8, 10 å 12 Aar imellem,
at den kommer igjen paa samme Jord. Dog ere Alle her enige i,
at den aldrig siden groer saa stærkt til eller holder saa længe ud
igjen, som den forste Gang den dyrkes paa ett Mark.
Der gives dog ogsaa Streg i dette Amt, hvor Kloveren ei vil
lykkes, fordi Jorden er for let og sandig; saaledes i adskillige af
Klitsognene, i den skarpeste Deel af Hanherred, D siholmen og Hanst-
holmen. Der saaes da af Nogle Græsfro i Kloverens Sted, især
Rajgræs, saavel det franske eller blod Heire (Bromus mollis) i
Bester-Vandet, som det engelske (Lolium pcrcnne) i Hundstrup.
Men dets Dyrknittg er ei almindelig, ligesaalidet som af Thimothei-
groes (Phleuni pratense), der i det sidste Par Aar er forsøgt paa
Icup og Aland, ved Roesholm og Hassing Præstegaarde, hvor det
lykkes overmande godt, og fortjener, især paa de vaade Jorder, hvor
Kloveren vil bortfryse, alene, og ellers blandet, 1 Lpd. rodt Klover-
fre, S Pd. hvidt og 6 n 8 Pd. Thimotheigræsfro pr. Tde. Land,
den samme Roes, som der i den senere Tid fra Verne er blevet det