Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

362 Mk. pr. Lpd., istedet for at det rode ellers almindeligt koster 12 å 16 Mk., det hvide 9 a 10 Mk. Hvor stort Tab dette har været for Egnen, og hvormeget faa Mange af utidig Sparsomhed dermed have skadet sig selv, kan sees, naar man betragter de mange nøgne Marker i Sammenlignittg med de ellers frodige Kløvermarker. En mislykket Kløvermark anseer Forfatteren for større Tab, end om en Havrekjærv flauer feil. De, der saae Klover, skade sig selv og i Almindelighed meget ved for tynd Udsæd, da de, der ellers odsle med Sædekorn, af Gjerrighed kun bruge 12 å 16 Pd. Fro i een Tonde Land, som ei kan give en rigtig teet og rig Slæt. Af denne Seed kan man ei let bruge for Meget, da den rigeligen lønner Udlaget ved et større og bedre Hoprodukt. Forfatteren bruger å 2 Lpd. Fro til een Tonde Land, og har fundet sig dermed vel tjent. Der klages over, at den som oftest vil gaae bort i audet, altid i tredie Aar, og da bliver Jorden saa aaben, desto mere, jo frodigere Kloveren voxte. Derfor bruge de Fleste at blande den med Hvidklover, som holder igjen og udbreder sig, naar den rode gaaer bort. Denne voxer og vildt af Naturen her overalt, naar Jorden har ligget ud i nogle Aar; men, naar den iblandes, kommer den strap. Den hvide saaes sjeldnere for sig selv, uden for at avle Fro, som især i Skjoldborg, Stagstrup Sogne og i Nefs-Herred; eller paa skarpere Udmarksjorder, hvor den rode ei saa godt vil groe. Mange bruge, at sælge det meste Fro og selv saae Flommen eller Avnerne; men det er mere misligt, og den bliver derved ei saa jevn. Kloveren saaes meest i Havren, naar denne afharves; paa enkelte sterre steder, som paa Jrup, Drum, ogsaa her ved Præstegaarden, er den bleven saaet om Foraaret i Vinterrugen, og deri groer den især stærkt til. tfor at faae den bedre til at holde igjen i flere Aar, bruges og ved de nævnte Gaarde at aftoire Kloveren det forste Aar og flaae den det andet og tredie, hvorved den giver en mere tæt- flultet Afgrøde. Kloverhoet behandles her ligesaa flet, som andet Ho, da det gierne, imedcus det flaaes, udspredes tyndt og ligger saaledes I 8 a 10 Dage, ja længere, udsat for Sol og Regn, saa at det har mistet sin bedste Kraft, sin grønne Farve og sode Lugt, inden det kommer i Stak, hvori ofte kun Stilkene komme, imedens Bladene ligge paa Marken; i Stakken staaer det da gjerne i 8 å 11