Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

361 Denne Foderurt ringeagtes almindeligen, forbi den tilsyneladende giver et saa lidet Produkt, skjondt den, især til derpaa at toire Malke- koerne, giver mere Næring, end man antager. Til at saae i Brak- marken, for at nedploies eller toires, fortjente den vist storre Op- moerksomhed, end der nu vises den, ligesom og paa de skarpere Jorder, hvor Klover og Vikker ei ville lykkes, og hvor det natur- lige Græs om Sommeren kun frembyder tarvelig Næring for Koerne. Den og Boghvede afgive, som bekjeudt, tilligemed Kartoflerne, de vigtigste og alene hensigtsmæssige Afvexlinger med Rugen paa Sand- markerne. Klo ve ren har i saa mange Aar været dyrket i Thy og paa Mors, at den nu snart kan ansees for almindelig, skjondt dog ei saa meget, som man efter Jordernes Beskaffenhed skulde vente, og man seer endnu ofte hist og her Marker udlagte til Hvile, uden at deri er saaet Klover eller Græsfro, ja man horer stundom den gamle Fordom yttret, at den udmagrer Jorden. Fader Hoegh skyldes nok LEren for, forst at have gjort Thy bekjendt med Kloveren *), og fra Hillerslev har den stedse udbredt sig videre. At den ei endnu bruges af Alle overalt, maa ei tilskrives Mangel paa Erkjendelse af dens Vigtighed; men med den udtærende Driftsmaade, som er den almindelige; med de mange langstraaede Sædarter efter een Gjodsk- nittg, uden nogen rensende Sæd imod Enden af Halmfaldet; med de derved stive, græsbundne og qviklobne Jorder — hvorledes skulde man da vente, at den, især paa de magre Udmarksjorder, skulde lykkes og give en tætsluttet Afgrøde? Derfor troe Mange, at den ei vil groe hos dem, skjondt det ei er Jordens, men deres egen Skyld. At spilde den paa de magrere Jorder, nenne de ei til, og Mange indskrænke sig da til at saae den i de bedste Jndmarksjorder; ja Ad- skillige komme ei engang der med den; groet falder Mange for kost- bart til dermed at anstille Forsog. Kloveravlen er saaledes svækket meget her i de senere Aar, da Froet i de vaade Eftersomre mis- lykkedes. Jstedetfor, at herfra ellers udfores meget Kloverfro til andre Egne, maatte det meste ifjoc og iaar forskrives fra Hamborg og Flensborg, hvorved det blev for dyrt for Menigmand, 24 å 26 ) See AagaardS Beskrivelse, Side 91.