Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hvor Hagen Jorgensen af Orndrup, der af LandhuusholdmngS-
Selskabet i 18'29 fik 20 Nbd. til Redskaber, som Opmuntring for
Horavlen, i mange Aar bidrog til dens Udbredelse. Ogsaa i Sillerslev
i Assels Sogn er der en Horsvinger, som har et Boelssted, hvor
han selv dyrker megen Hor, og han gaaer hen og behandler den for
Andre. SaaledeS sees, at Exemplet virker kraftigm, hvor det er
givet, og der mangle især Folk, som kunne tilberede Horren og deri
veilede Andre, hvorved dens Dyrkning sikkert meget vilde tiltage; thi
de Faa, der ere her, have Mere at bestille, end de kunne overkonnne.
Hamp har Forfatteren kun sect dyrket paa eet Sted i Thy,
i Hanherred aldeles ikke. Paa Mors have Enkelte en liden Plet
med Hamp i deres Alsæde, meest i Eerslcv, men det er da hoist
ubetydeligt. Hvor langt Hor- og Hampavlen staaer tilbage i dette
Amt, kan sees deraf, at der alene ved Thisted Toldsted, efter et
Middeltal af 5 Aar, er indfort aarligen: 17,783 Pd. Hor og
59,309 Pd. Hamp.
Rapsavlen er endnu i sin Barndom her, og har ei ret vundet
Tiltro, idet Flere have gjort Forsog dermed, men igjen hort op, og
kun Enkelte hist og her vedblive med dens Dyrkning. Mangelen
paa Markfred lægger en væsentlig Hindring i Veien for dens al-
mittdeligere Udbredelse, og Sandsm for Qvægavl er alt for stor til,
at Menigmand vel kan afsee Jord til en Plante, som ei afgiver
Foder for Kreaturene. Agerdyrkniugen staaer og her i Almindelighed
paa for lavt et Standpunkt til, at man skulde vente sig Dyrkningen
af en Plante, som fordrer saa megen Omhu og Uleilighed. Alt
for 20 Aar siden gjordes der Forsog med Sommerraps, men
de svarede ei til Forventningen, og de ophorte igjen; saaletes paa
^rum, Glomstrup, i Karby Præsiegaard o. fl. St. Senere be-
gnndtes med Vinterraps, og den afdode Forpagter Dichman paa
Aagaard, der forst dyrkede den i det Store, indrømmede den i flere
7(nc en heel Mark, men ophorte igjen for sin Dod med dens Dyrk-
ning, da han fandt, at den udmagrede disse skarpe Jorder for meget.
Senere er den og dyrket i det Store as Gaardmcrndene Lars Baslo
i Veslos og Anders Christian Sondergaard i Aslos, og Forsog
ere dermed gjorte paa Selberggaard og i Kjettrup Prerstegaard paa
de opdyrkede Kjoerstrækninger; paa det sidste Sted lykkedes den især.