Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
hvor Hagen Jorgensen af Orndrup, der af LandhuusholdmngS- Selskabet i 18'29 fik 20 Nbd. til Redskaber, som Opmuntring for Horavlen, i mange Aar bidrog til dens Udbredelse. Ogsaa i Sillerslev i Assels Sogn er der en Horsvinger, som har et Boelssted, hvor han selv dyrker megen Hor, og han gaaer hen og behandler den for Andre. SaaledeS sees, at Exemplet virker kraftigm, hvor det er givet, og der mangle især Folk, som kunne tilberede Horren og deri veilede Andre, hvorved dens Dyrkning sikkert meget vilde tiltage; thi de Faa, der ere her, have Mere at bestille, end de kunne overkonnne. Hamp har Forfatteren kun sect dyrket paa eet Sted i Thy, i Hanherred aldeles ikke. Paa Mors have Enkelte en liden Plet med Hamp i deres Alsæde, meest i Eerslcv, men det er da hoist ubetydeligt. Hvor langt Hor- og Hampavlen staaer tilbage i dette Amt, kan sees deraf, at der alene ved Thisted Toldsted, efter et Middeltal af 5 Aar, er indfort aarligen: 17,783 Pd. Hor og 59,309 Pd. Hamp. Rapsavlen er endnu i sin Barndom her, og har ei ret vundet Tiltro, idet Flere have gjort Forsog dermed, men igjen hort op, og kun Enkelte hist og her vedblive med dens Dyrkning. Mangelen paa Markfred lægger en væsentlig Hindring i Veien for dens al- mittdeligere Udbredelse, og Sandsm for Qvægavl er alt for stor til, at Menigmand vel kan afsee Jord til en Plante, som ei afgiver Foder for Kreaturene. Agerdyrkniugen staaer og her i Almindelighed paa for lavt et Standpunkt til, at man skulde vente sig Dyrkningen af en Plante, som fordrer saa megen Omhu og Uleilighed. Alt for 20 Aar siden gjordes der Forsog med Sommerraps, men de svarede ei til Forventningen, og de ophorte igjen; saaletes paa ^rum, Glomstrup, i Karby Præsiegaard o. fl. St. Senere be- gnndtes med Vinterraps, og den afdode Forpagter Dichman paa Aagaard, der forst dyrkede den i det Store, indrømmede den i flere 7(nc en heel Mark, men ophorte igjen for sin Dod med dens Dyrk- ning, da han fandt, at den udmagrede disse skarpe Jorder for meget. Senere er den og dyrket i det Store as Gaardmcrndene Lars Baslo i Veslos og Anders Christian Sondergaard i Aslos, og Forsog ere dermed gjorte paa Selberggaard og i Kjettrup Prerstegaard paa de opdyrkede Kjoerstrækninger; paa det sidste Sted lykkedes den især.