Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

368 og der fortsættes deni Dyrkning. I Thy er den bleuen dyrket af Consul Lützhöfft i Thisted, paa Kolbygaard, Drum og Hindsels, men ei til Stadighed; en fast Plads i Sædskiftet er der indrømmet den ved Skyum Præstegaard, hos Procurator Thordsen til Thalias- minde, Gaardmand Christen Madsen i Tvolm, og paa Abildgaard, hvor en Nabo i Ettrup og iaar har begyndt dermed, da han skulde holde Markfred alligevel, fordi Hr. Valeur fordrede det for sin Mark, og han vilde da ogsaa selv dele Nytten deraf. Paa Mors synes dens Dyrkning at være bleven meest constant; saaledes regelmæssigen paa Glomsicup, Blidstrup, Froslevgaard, Frydsbrend, Lund; i Veierslev, Lorslev, Terbring og Dragstrup Præsregaarde; hos Gaard- mand Peder Sorensen i Storupgaard i Arding Sogn, hos Enkelte Bonder i Veierslev og Blidstrup, Jens Lynggaard i Todse m. Fl. Det var at onske, at dens Dyrkning kunde nicer udbrede sig, som et af de virksomste Midler til at fremme Marksreden. For flere af Amtets stærke og tunge Jorder anseer Forfatteren og denne Sæd gavnlig til bedre at stjerne og præparere Jorden, ved dens dybe Pælerødder, og til at trække Geilheden af de stærkt gjennemgjodskede Jorder, som nu frembringe saa megen Leiescrd, men derefter vilde give rigeligere i Skjeppen. Rapshalmen er af Flere her i Egnen i de fodertrange Aar bleven brugt som Langhalm til Tækning, hvortil den meget godt kan bruges. Taget bliver tæt og kan ligge i mange Aar, da Vinden et kan splitte det. At brænde Halmen, kjender man ei her, da den ellers bruges til Strøelse. Af andre Handelsplanter, som Kommen- paa Jrup og hos Procurator Thordsen, Sennep, hist og her fra ‘ til 2 Skpr. Soed hos Bønderne, som i Skjoldborg, Heltborg og fl. St., dyrkes saa Lidet, at det ei fortjener videre Omtale. Humle synes ei at ville lykkes Norden for Liimfjorden, dog staaer den ret frodig i Haven ved Ullerup paa Mors, og bærer i gunstige Aar det Fornødne til Huset. Ogsaa i Haven ved Hindsels ere der nogle Humlekuler, godt beskyttede, som det synes, af hoie Huse; men det er dog et sjeldent Aar, at Stormen ei finder Bei dertil. I Haverne til Vslos og Kfettrup Præstegaarde har der og for været Humle. At den ei er saa kjelen, naar den kun kan be- skyttes imod Stormen, spues man at kunne domme af, at den