Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

369 træffes paa mange Steder her i J'hy oildtvoxende op af hole Steen- diger eller i Haverne og op af Taget paa sondre eller ostre Side af et Huus, og selv der kan den, uden al Pleie, bære Lidet. Skjondt det er bekjendt nok, at man et kan stole paa Angivelsen af hordernes Besaaening og Udbytte, som den blev opgiven ved £)p; toellingen 1838, da Almuen i ?llmindelighed var bange for at an- melde Sandheden, som den for Tiendens Skyld og af andre Heusyn ei ønsker bekjendt, og man saaledes med Sikkerhed kan antage, at Opgivelsen i det Hele staaer en Deel under Virkeligheden, saa kunde det maaskee dog have Interesse, at see, i hvilket Forhold de for- skjellige Sædartcr, Foder- og Handelsplanter dyrkes i dette Amt i de særskilte Herreder, hvorfor Forfatteren vil, paa den i Slutningen af dette Skrift vedheftede Tabel, anføre det saaledes, som det ifølge him almindelige Optælling af Tabelværks - Commissionm for dette Amt er opgivet. 13. Sygdomme hos Kornet. Ligesom vort stormfulde Klima i mange Henseender er for- dærveligt for Vegetationen ved den idelige Blæst og Kulde, ved de saltagtige Dunster og Taager, som ofte forknytte Kornet i dets Væxt og diøre det svangt, saaledes er det i andre gavnligt, da den rorige Bevægelse, hvori Luften stedse er om Sommeren, det aabne Land, som tillader Bindene uhindrede at fare over Markerne, gjore, at Sygdommene i Forplantningsorganerne, som Brand, Meeldroker, Planternes Hududslæt, som Meeldug, nu m., skadelige Orme og Insekter sjeldnere anrette ødelæggelse paa Sæden her, end i de lunere Egne. Dog spores Brand oftere i Hveden paa de enkelte Steder, de" dEes, og er en af Aarsagerne til, at dens Dyrkning ei u reder sig bidere. ,$or at forebygge Smitten heraf, anvendes her, 24