Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

370 som i andre Egne, Sædekornets Kalkning eller Lcedsknittg, hvorved denne Sygdom meget, om end ei ganske, kan forebygges. Steen- brand forekommer og stundom ved den hvide Havre, saaledes ved en Sort engelsk Havre, som for nogle Aar siden kom fra Vend- syssel til Jrup, og derfra til flere Landmænd, som yndede den meget, fordi den var saa hvid, trind og vægtig. Men overalt, hvor den saaedes, tog Brand deri Overhaand, saa at Logulvet og Tærskeren blev ganske sort deraf. Forfatteren prøvede at leedske Sædekornet, ligesom Hvede, hvilket vel hjalp Noget, men ei ganske kunde ode- lægge Smitten, saa at de Fleste ganske maatte afskaffe den igjen. Kun een Mand fik den fri derfor, en Bonde i Skyum, som avlede 8 Tdr., hvilke han med sit, som hos Bønderne almindeligt, ind- skrcrnkede Loftsrum lagde i en Dnnge, uden at rore den, og deri brændte den sammen i eet Stykke om Vinteren. Han saaede den alligevel, og Havren groede meget godt, men Brandkornene, som ei havde kunnet taale denne Vehandling, vare dræbte, og den var og blev siden fri derfor. Stovbrand træffes ofte hist og her, saavel i Byg, som i sort oz broget Havre, men i ringere Mængde og ei saa ødelæggende, da den ei smitter. Det er især paa stærkt gjodffede, fugtige og kolde Marker. Bed en yppig Beext behæftes de svage Planter dermed ved en pludselig Forandring i Luften, naar slet Beir folger paa fugtig Varme. Aarsagen dertil anser Mange at være den umodne Seed, naar Kornet hostes for tidligt, at Sæden er svang, eller Kornene ved Tærskningen beskadiges af Pieileu. Af deit slette Sæd blive Planterne svage og kunne ei modstaae Veirligets Ugunst. Meeldroier (Mutterkorn) forekomme oz her i Rugen i vaade Somre i stor Mængde, som en sngelig Udartning, naar Blomster- arret bliver ustikket til at modtage Befrugtning; de ere, som bekjendt, meget skadelige for Sundheden, men smitte ei Sædekornet. Rust bliver af flere Naturforskere nu anseet for virkelige Vcrxter, henhorende til Stovsvampen. Deraf har Nugen ofte lidt i denne Egn, dog ei saa n'.egct i de senere Ackr, som i Fortiden. Ogsaa her stod man paa flere Steder i den Formening, at Berberissen, hvor den traffes, kunde foraarsage den, og paa enkelte Steder udryddedes den i saaledes i Skjoldborg Præstegaards Have, hvor en Berberis-