Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

371 Hække laae omtrent i Midten af de Jorder, paa hvilke Rugen for- dærvedes, saa at i adskillige Aar mange af Byens Beboere kun avlede Straa, som aldeles ikke blev tærsket. Hækken udryddedes da 1820 og 1821, og siden har Nugavlen været ønskelig, og aldeles ingen Rust at spore; men siden har Rusten ei heller været sporet paa andre Steder i Landet, hvor den og i de foregaaende Aar odelagde Rugen, uden at der vare Berberisser i flere Miles Nærhed, og paa Jrup har den ei heller siden anrettet nogen Skade, ffjondt Berberis- Hækken blev staaende der i Haven og staaer der endnu i fuld Flor. I Almindelighed indtræffer den, naar der i Dræ- eller Blomstertiden i fugtige Somre falder stærk Dug, som i stille Sommerdage bort- torres af den brændende Sol, uden at aftystes af Vittdett. Det er sædvanligt paa lette Jorder, hvis Underlag er Sand, eller, hvor der gives de saakaldte Sandmiler; paa Marker, der ere stærkt be- merglede med Kridt, indfalder den hyppigere, enb andetsteds, hvortil man troer, at Kridtet ved sin Indflydelse paa Roden af Straaet særdeles meget bidrager. Paa saadanne Jorder, især, naar de hælde imod Syd, er Rugen mere udsat for at beskadiges af Rust. „Er- faringen", siges saaledes i en Beretning fra Mors, „har lært, at i tunge Jorder staaer Rugen sig langt bedre, end i de lette, ventelig, fordi den der havde mere Kraft til at modstaae den brændeilde Sol- varme." Ellers træffes Rusten oftere paa de kraftfuldesie Marker, især paa Herregaardene, hvor der staldes og gjvdskes stærkt, som om dett var Holge af alt for geil Gjodning. Denne driver Straaet stærkere; det bliver mere porost, uddunster stærkere, og, naar da paa en varm Dag falder en kold Taage og Havguus, standser Uddunst- ningen, og Kornet forkoler sig, hvorved det synes, som om Syg- dommen udvikler sig. Den stærktdrevne, svage Plante er for kjcrlen til at kunne modstaae Vejrligets skadelige Indflydelse. Oftest fore- kommer Rusten i Nærheden af Fjordsiderne, hvor den saltagtige Taage fra Fjordens Uddunstning er stærkest. Den findes ikkun paa Soed, der staaer tæt, og, hvor Vinden ikke kan komme til at bort- vifte Taage og Fugtighed. Derfor ere Forploinittgerne i Alminde- lighed frie, som mere udsatte for Vinden, hvorfor Rugen der lettere kan toeres, og Taagen afrystes ettdog af det svage Vindpust, inden 24*