Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

372 Solens Straaler virke for heftigt paa det i Vand og Dunster svømmende Straa *). Havtaager og de skarpe Vinde i Drætiden foraarsage derimod oftere her, at Rugen paa enkelte Steder, især i Udkanten af en Mark imod Vesten, kan være uden Kjærne, og Straaet ganske hvidt længe for Modenhedstiden. Dette er næsten hvert Aar Tilfældet paa Hanstholmen eet eller to Skaar ind i Faldet. Derved bliver og især Provstirligen ofte skrirret, som det kaldes, eller med Spring imellem Kjærnerne, fordi Storme i Drætiden afblæse for tidligt det befrugtende Stov. Honningdug, der ofte forvexles med Meeldug, som angriber især Boelgfrugterne, men ei er bemærket af Forfatteren i denne Egn, forekommer her yderst sjeldent paa Planter af Græsarterne. Den er den udspredte, sukkerholdige Saft af Planterne, som ved en pludselig Forandring af Temperaturen ester en stærk Barme træder ud i Po- rerne, forener sig med Uddunstnings-Vædskerne og forhindrer det frie Aandedrcet og Plantens kommende Uddannelse; (see: „Om Plan- ternes Sygdomme" af Wiegmann, oversat af Dreier, Side 108.) Erfaringen stadfæster ei her, hvad den nævnte Forfatter anfører, at den senest opstaaer i Begyndelsen af Juni. I Sommeren 1840 saaes den paa flere Steder paa Provstirugen, hvor den stod stærkt og toet, da der i nogle stille, varme Dage i Juli Maaned, med stærk Dug om Natten, trak sig en sod, klæbrig Sliim over Ax og Straa, hvilken standsede Uddunstningen, da den ei kunde bortviske, og Kjcernen kunde ei siden udvikle sig mere; men Rugen blev plet- viis, i far paa de lavere Steder, hvor den hældede imod Sonden, ganske gold. Her kunde Rebning af Saden, anvendt itide, sikkert have hjulpet. Ogsaa i denne Sommer har jeg bemærket den paa min Provstirug, den 26de Juli, efter en stille, meget varm Dag og stærk Dug om Natten. *) Forfatteren maa bemærke, at, hvad her om Rust er anfort, er Nesul- tatet af de i 1822 indkomne Beretninger; thi i de 9 Aar, jeg har været paa Landet her i Thy, har jeg ei havt Leklighed til at bemærke Null i Nugen førend lidt i Slutningen as denne Sommer, hvorfor den synes nu at være sjeldcn i dette stormfulde Land.