Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

373 Orme plages især nogle Udmarker hvert Aar i mere eller minbre Grad, naar der, efterat Kornet er kommet op, i nogen Tid ei falder Regn. De ere graae med el rodt Hoved, og afbide Srraaet i Jordskorpen, oftest paa Havren og det toradede Byg pan Marker, hvor der er liden Madjord, og Leret binder Kornet. Kommer der da en god Negn, faaer Kornet Magten, og efter St. Hansdag skade de ikke. Paa sine Steder er det og smaae, sorte Orme, som bore sig ind i Sædekornet og odelægge Spiren, saafremt den endnu ikke har sat det trebie Blad; men da kunne Ormene ingen Skade gjore. Derimod er Rapsen her ei saa udsat for sine værste Fjender, Jord- lopper, Orme og Biller, som i andre Egne, hvorfor den her med mindre Risico kan dyrkes. Muldvarpe ere ikke kjendte i Thy eller paa Mors; derimod til det Nordligste af Hanherred, til Kollerup og Kjettrup Pastorater, ere de komne i de senere Aar fra Vendsyssel og have udbredt sig stærkt paa Aagaards og de omliggende Byers Marker. Paa lette, lose Marker, især paa grusede Vanker, bliver Kornet ofte i torre ^Lomre solbrændt, som det her kaldes, eller angrebet af Guul-sot. Det bliver guult og visner, fordi det mangler Næring. Det bemærkes meest ved Jorder, der forhen ere udpiinte med Mergel, da man endnu ofte efter 20 å 30 Aars Forlob kan tydeligt see Stederne, hvor Mergel-Læssene have ligget, hvilke forst og stærkest blive angrebne. 14. Neglerne for Kornets Modenhed. Der gives her ingen almindeligt antagne Regler for Kornets Modenhed, da Enhver gjerne folger sit Hoved, og, naar Een i en By begynder, folge gjerne de Andre bag efter, uden at gjore sig nogen rigtig Forestilling om, hvorvidt Kornet er bedsk tjenligt, eller