Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

380 Smug forædler gjerne dermed enhver Landmand nogle Tonder, meest Byg, af sin egen Avl til det Brcendeviin, som forbruges i Huset. Det er en ved A§lde saa hævdet Skik, at Almuen næsten anseer den for lovlig, og den lader sig vanskeligt udrydde. Deraf folger det almindelige Vnske, at Enhver ogsaa i denne Henseende maatte faae den Rettighed over sin Eiendom, hvorpaa han synes sig at have naturligt Krav. Hvorvidt det af statsoeconomiske Hensyn var ønskeligt, og, om Landmanden i Almindelighed kunde være tjent med at bære den Afgift, som naturligv'iis maatte flyde af, om Staten skulde lide Savn paa den Indtægt, som den har af Brænderierne: dette anseer Forfatteren sig ei for competent til at kunne bedømme, og derom er der stridt saa meget for og imod, ogsaa i Stænder- salen, at een Stemme af saa liden Vægt deri vil være overflødig; kun troer han at kunne antage, efter sit Bekjendtskab med Almue- karakteren, at der fra det moralske Standpuukt Intet vilde være at befrygte for denne Egns maadeholdne Folk. Til Al anveudes meget Korn, men blot til Landets eget For- brug, da det ei er kommet i Handelen, skjondr det thylandske Gammelol, o: Dl, brygget i Marts og henlagt til Hobjergning og Host, er almindeligt bekjendt for sin Styrke, og er for Thyboen et nødvendigt Reqvisit i enhver Huusholdning, som ei kan savnes, da Hostkarlen deraf under og efter endt Arbeide skal drikke sin Styrke. Derimod er det daglige Dl, ukogt og med liden eller ingen Humle, men kun malurtstcerkt, og derved om Sommeren som oftest suurt, ei sjeldent brygget af Havremalt, en for den Uvante mindre tiltrækkende og usund Drik,, hvilken Mange tilskrive en Deel af det her saa her- skende Udslæt. r/d mo) * giodtoA lir s sdffMf) ; dnnty3; tzsrnD '>nm j-'-jg öft't dn»md4|Ä ewd , rzroi