Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

405 at Enhver kan have ukrænket Net til at bruge Sie paa bedste Maade, overeensstemmende med sit Viewed. Det er en saa naturlig For- dring, at den synes ved sig selv at maatte blive anerkjendt overalt; og dog er der ingen Forbedring ved Agerbruget, som har fundet stærkere Modstand, havt storre Vanskeligheder for at blive indfort, end Markfred, hvoraf dog enhver anden Fremskriden til det Bedre er saa afhængig. Flere Opmuntringer ere givne tilforn til at brakke, indfyre bedre Sædskifte, dyrke Provstirug, Klover, Kartofler m. m., holde Kreaturerne paa Stald en Tid af Sommeren; men ved dem alle moder os den Hovedindvending: „alt dette kan være godt nok, og vi indsee vel Nytten deraf i andre Egne; men, hvortil nytter det os at begynde dermed, saalænge vi ikke kunne faae Fred paa vore Marker." Ufred og LEvretS Opgivelse er derfor en Anstods- steen for den, der onsker at gjore Forandringer til det Bedre ved sit Agerbrug. Det er ikke mange Aar, siden det uden Undtagelse gjaldt om hele Amtet, hvad der i en Beretning siges om ZKvrrts Opgivelse: „Der er ingen gammel Slendrian, som Bonden saa inderligen elsker; hvorom selve Tanken er ham en Vellyst, Intet, som han hellere vil, end opgive LEvret, og Intet opvækker i bm Grad hans Utilfredshed, som Markfred, naar Hosten er endt." Og fra et andet Sted lyder det: „Saasnart Kornet om Hosten er indbjerget, slaacs Kreaturene af alle Slags lose og overlades ril sig selv hele Esteraaret, ude«, forsaavidt de malkende Koer om Ristenen og nogle Steder om Mid- dagen hentes hjem, for at malkes. Skaden af saadan LEvrctS Op- givelse indsees let; Kartofler, A5rter, Bikker etc. maae altid i Utide optages og illdbjerges. Vintersæden afgnaves og nedtrædes. Hestene komme let til Skade, foruden at de i flere Dage i Rad kunne være borte. Kreaturene have da sjeldettt Stadighed til at æde, men trække omkring og overgnave hele Marken. Skjondt nu Lovgiveren vise- ligen har givet Enhver Middel i Hcellde til at skaffe sig Markfred, er Mandant dog ikke muligt, naar man ikke vil ligge i Uenighed med sine Naboer, udsætte sig for Overfald og voldsom Behandling, saavel paa sig selv, som paa sine Kreaturer og ovrige Ejendele." Der vare vel de, som indsaae, at Basis for ethvert velordnet Agerbrug er Markfred; men, at tiltvinge sig den uden Hegn, derpaa