Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

406 turde og her sjeldent Nogen begynde saalænge, som Forordningen af !we Juli 1817 stod ved Magt med sine hoie Boder. Derfor kom Placaten af 11de Juli 1837, som nedsatte dem saa meget, et al- mindeligt Duske imode, saavel hos dem, der attraae Markfred, som hos dem, der frygte den som noget andet Ondt; thi nu er det ikke længere en Velferrdssag, om Nogens Kreaturer ved Uforsigtighed eller Ondskab komme paa anden Mands Mark og blive optagne. Herved er i de senere Aar indtraadt en mærkelig Forandring i dette Amt, som en Folge især af de Fremskridt til det Bedre, hvilke Agerbruget har gjort, hvorved man har lært at indsce det Gavnlige i at have Fred paa Marken hele Aaret om. Sandsen derfor er overalt dleven vakt, og der blive stedse Flere i ethvert Sogn, som gierne ønske og længes efter almindelig Markfred, for al kuilne hoste storre Frugter af deres Ejendomme; men paa de fleste Steder frygter den Enkelte endnu for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som ere uundgaaelige for den, der forst bryder Isen; og, at Alle i eet Sogn forene sig om at holde fuldstændig Markfred, faavidt er det kun kommet paa faa Steder. For den især, der dyrker sin Mark bedre, end de fleste Andre, er ZEvrets Opgivelse saa skadelig; thi, )o for Vinterrugen er saaet, jo kraftigere Marken er, saa at Klover og Kræs skyde frodigere, end hos Naboerne, desto mere soge de lost- gaaende Kreaturer dertil, og desto stærkere afgnaves og nedtrcrdes Sæden. Derfor bidrage Kartoffelavlens og Kloveravlens Udbredelse, Dyrkningen af Provstirug, Brak og dermed folgende tidlig Vinter- sæd faa meget til at vække Sands for Markfred; men især er Rap- scedett, hvis Dyrkning vi derfor og i det Foregaaende have ønsket almindeligere udbredt, et virksomt Middel til at fremtvinge den, da den uundgaaeligen dermed maa være forbunden. Paa de fleste Herregaarde, hvis Marker ere, eller i Fortiden have været indhegnede, fordres Markfred, men selv paa adskillige af disse har det været vanskeligt at tilveiedringe den, og derfra falder det Beboerne lettere at holde deres Kreaturer, uden at de behove selv at holde Markfred. Dernæst findes Dnsket derom almindeligt hos Præsterne; men de have, ifelge det Forhold, hvori de staae til deres Naboer, som deres Segnefolk, vansteligt ved at tiltvinge sig den. Det tr derfor isæt fra de Mand udenfor Bondestanden, som besidde