Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

LZvtkgavlen. Den j yd ske Qvoegrace har stedse været erkjendt og meget sogt, ti blot som Malkeqvæg, men tillige og især som fortrinligt Fede- qvoeg. Den udmærker sig ei ved sin Størrelse; thi den bliver sjelden meget hoi; men dog har den en lang, tætsluttet Krop, stærke, lave Been, dybthcengende Bug, bredt Kryds, nedhængende Doglap, flint, smukt Hoved og Hals; detts Farve er oprindelig blakket eller broget, og den rode Farve, hvor den træffes, tyder paa en fremmed Stamme. Deus Fortrin besiaaer ei saa meget i Melkrighed, eller i Nemhed til Fedning, som i en Forening af begge Dele; thi der gives neppe nogen anden Race, som med samme Næring malker bedre, uden at tabe sit Huld. Melken er fed og holder længe ved; Kjodet er flint, saflfuldt og velsmagende; Fedtet forekommer ei saa meget i Mængde i Klumper, som behageligt fordeelt imellem og isprængt Kjodet over hele Legemet, hvorved det bliver mere lækkert. Denne Race har holdt sig længst og renest i dette Amt, hvis vigtigste Indtægtskilde Qvcrgavlen stedse har været, og det thylandske O.vcrg er blevet sogt med Begjerlighed, saavel til Holsteen og Ud- landet, som til Sjælland; men Racen har tabt sig meget, og Qvcegel er blevet betydeligt ringere i dette Aarhundrede, da man sjcldnere træffer her smukt Qvæg af nogen Størrelse, og det rober Svaghed og Udartning. Men selv i de forskjellige Streg af Amtet er der stor Forskjel paa Qvceget. Paa Mors træffer man de bedste Kreaturer, med det renesle Præg af den ægte jydske Race. De ere i Almindelighed storre, stærkere og mere velstabte, end i den ovrige Deel af Amtet; dette gjcelder især om Norre-Herred, hvor de ttordligste Sogne, Solberg, Sundby, Flade m. fl., udmærke sig ved stort og smukt Qvcrg. I Lender - Herred , navnligen i Lorslev og Assels Pastorater med de skarpere Jorder og magre Græsgange, falder der mindre, men