Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
Ei 412 mere langbenet, spidst og svagt. I det egentlige Thy er Racen al- mindeligt finere, maaffee mere tcrtfluttet, men voxer ei saa hurtigt til samme Størrelse og Vægt, og den har ei saa bredt Kryds; især er den smaat paa Lhyholm, hvor den gjerne bliver daarligere opfed,k. Hanherreds-Racen er igjen mere beslægtet med Vendelbo- Qveegel; Kroppen er vel lang, men spids, Halsen tynd. Benene lange og fine; men den er ret trivelig. Man har oftere provet paa at forædle Amtets Qvceg ved Blanding med fremmede Racer, og dertil syntes man en Tid at ynde den holsteenske eller Marskracen, der er større, smukkere og af en mere anseelig Skabning, Afdode Proprietair Sorcrisen til Irup forskrev for noget over 20 Aar siden 4 drægtige Koer fra Holsteen, og fra denne Gaard blev den holsteenske Race, der giver lutter rodt Qveeg, meget udbredt i Egnen. Paa denne Gaard tillagdes i mange Aar ei andre Koer, end saadanne, hvilke Prangerne kjvbte til hoie Priser, og de gik gjerne til København, hvor Brændevlinsbrænderne foretrak dem til at sætte ind paa Spol. Paa Drum, Glomstrup og flere større Gaarde holdtes de næsten udelukkende. De udmærke sig ved deres Størrelse og kunne bringes til en Vægt fra 35 til 40 Lpd. Men de fordre mere for Tanden, bedre og kraftigere Græs og Foder, og uden omhyggelig Pleie kunne de i Melkrighed ei engang maale sig med Landets egen Race. De have storre Knokkelbygning, grovere og torrere Kjod, der ei er saa blandet med Fedt. Derfor tillægges ei heller gjerire rode Stude til Fedning; de vrages i Handelen, forvi de robe Slægtskab med denne Race; den tabte da ogsaa efterhaanden mere sin Credit i denne Egn, hvor Qvcegopdræl er saa vigtig. Ogsaa Tyrolerracen er provet her, da Hr. Borberg i Doner for en Deel Aar siden fik en saadan Tyr fra Sjælland. hvorefter faldt mange smutte Elvier. Den er melkrig og ei saa kræsen, som den holsteenske, men formedelst den mørkerøde Farve blev dett ei meget søgt, dg Oeacen er nu næsten ganske forsvunden. Dm dermed beslægtede Schweitzerrace synes mere skikket for Egnen ved sin smukke, sortbrune Farve og skjonne Dannelse. Den blev indfort paa Mors as Remdrups forrige Eier, afdode Proprietair Sleenslrup, for c. 20 Aar siden, og Forfatteren saae endnu ifjor