Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
413
i Flade og Djerby Sogne nogle smukke, tigrede Koer af denne Race;
tuen den forsvinder mere og mere, i^gsaa til Irup kom en Tor af
denne Race fra Esrom, og den yndedcs, saavel for sin Trivelighed,
som for de gode Malkekoer, der faldt ved Blanding dermed. Saavel
af denne, som ak Tyrolerracen ere der for nogle Aar siden anskaffede
flere Tilleegsdyr ved Aagaard i Hanherred, dvormed Hr. Dicbmann
stræbte at forædle sine Koer, og de yndes der meget, fordi de give
federe og mere Melk og ere trivelige; derimod til Fedning ere de
mindre skikkede, da de ere af et muntert Temperament.
Dog — det er neppe til Forædling, ved Krydsning med fremmede
Racer, at den jndske trænger; thi, ester de fleste Kyndiges Dom,
er Landets oprindelige Race ben, der, ester de locale Omstændigheder,
er meest passende og fordeelagtig for den storsie Deel af dette Amt;
men den trænger i hoi Grad til at forbedres ved sig selv, ved
et omhyggeligere Valg af Tillægsdyrene og en bedre Behandling af
Opdrættet; thi derfor viser Bonden altfor stor Ligegyldighed. Alle
ere enige i, at Racen er meget udartet og forringes stedse mere.
Som fornemmeligt virkende Aarsag dertil kan man vistnok antage:
den Ligegyldighed, foin Bonden viser i Valget af sine Tilleegsdyr,
iserr af Handyrene; thi, som en Beretning lyder: „Der lægges
ingen Flid paa at opdrage Tyre af bedste Slags, da Bonden ei be-
kymrer sig om Andet, end at faae Koen sprunget for godt Kjob,
ligemeget, hvad Skabning Tyren har." Derfor seer man ogsaa al-
mindeligt, at Tyren er liden og uanseelig, ofte spids, med smal
Hals og tynde Been, hvorefter ei kan ventes noget godt 2(ffom.
Dertil kommer den betydelige Qviehandel, som her finder Sted, da
der aarligen vpkjobes flere tlisinde tidligtboerende Ovier i Thy og
Mors og fores især til Mecklenborg. Det er de storsie og bedste,
som derved komme ud af bandet, og, naar der er Aftræk paa dem,
kjobes til hoie Priser (indtil 20 a 25 Nd. Eon rant for en treaarig
Qvie). Kun de mindste og daarligsie blive tilbage, som ei kunne
sælges dertil, og dem bruger da Bonden til Tillæg, hvorved Racen
stedse maa forringes. Degjerligheden efter den oieblikkelige Vinding
forleder saaledes Vestjyden til at oversee sin egen Tarv, og ei ret
at tænke paa Fremtiden. Ogsaa mange Ledekoer fores ud af Landet,
deels til Holsteen , deels til Ks o ben havn , bvilke vel og ere af de