Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
428 fa« gode; men dette kan neppe antages, og derfor var det ønskeligt, at Avlen af gode Heste i Amtet selv maatte formere sig. I Norre- Herred tillægges de fleste Fol, 1 for hver 10 Tdr. Hrtk., imedens de færreste falde i Refs-Herred, som 1:21, og i Hillerslev-Herred, som 1: Ib. Hvor langt flere Fol der tillagdes i denne Egn i For- tiben rmod nu, kan sees af, at der i Hillerslev Pastorat, imedens Hoegh var Præst der, tillagdes aarligen omtrent 100 Fol *), nu derimod, ifølge Beretningen derfra, kun 20 å 2-5. Beskaffenheden af Hestene, der nu træffes her, er tillige, efter Alles eenstemmige Mening, i Aftagen, især i Thy. Langt sjeldnere træffes gode Heste, og almindeligt mangle de en smuk Reisnmg og et godt Fortrav. Det er især gode, feilfrie Hingster, hvorpaa der folev stor Mangel, da der i hele Thy for Tiden ikke gives een eneste udsogt Hingst; en sørgelig Erfaring, efterat det Offentlige igjennem Stuttericommissionen ved sine Præmier i saa mange Aar har arbeidet paa Hesteavlens Fremme! Det viste sig ogsaa ved Stutteribesigtelsen i denne Sommer, da ingen Hingst kunde kjendes værdig til Præmie, ja ei engang som stutterkdygtig til at brændes. For Tiden er ogsaa Mangelen paa gode Hingster storst; thi for 12 å 14 Aar siden var der endnu i Skjoldborg Sogn en Hingst, som vel ei var stor, men solid og reen; den tog 5 Gange forste Præmie, og der faldt mange gode Heste ester den. At det ei staaer sig synderligt bedre med Hesteavlen i Hanherred kan fees af Beretningen derfra, som nu lyder: „Paa Hesteopdræt lægges ikke Bind. Aarsagen soger jeg deels i Mangel paa gode Hingster, deels og især paa Kundskab i denne Green af Landoecono- mken. Overhovedet lader den Maade, paa hvilken Dyrene her be- handles, meget tilbage at ønske. Man lægger i Almindelighed tit over Evne, og taber naturligviis i Qvalnet langt mere end man vinder ved Antallet." For en Snees Aar siden stod det sig bedre med Hesteavlen paa Mors, hvorom det lyder da: „Saalcenge Stutterierne ene holdtes paa Hovedgårdene, og forend disse bleve udparcellerede, var Heste- avlen her paa Landet særdeles meget i Tiltagende; enhver Gaard ') See hans Anviism'ng til et velindrettet Jordbrug, Side 163.