Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

429 holdt en Hingst, meest af ægte holsteensk Race, tilligemed 4 å 6 udsøgte og af Stutteri - Commissionen indbrændte Hopper af den jydske Nace. Bonderne lode paa den Tid kun udsøgte Hopper be- dække, og det var ikke sjeldent, at sinde hos en Boilde en Hoppe paa 4 å 5 Aac til 100 Nd. C.; nu derimod holdes intet Stutteri paa Gaardene, i enhver By ere 2 a 3 Hingster, deels atttagne af Stutteri - Commissionen og deels ikke; af Stutteri - Hopper gjore Bønderne i Almindelighed intet Valg; hvad, som ansees for ringe eller ubrugeligt i Handelen, skal bedækkes, og Folgen deraf er en udartet og feilfuld Race." Nu derimod er Tilstanden der bedre, som en Folge af, at der have været og for Tiden ere adskillige ret gode Hingster, saa at Heste- avlen paa denne D i de senere Aar erklæres snarere at være i Til- end i Aftagen. En Hingst sta Solberg tog iaar tredie Gang anden Præmie (ved Besigtelsen i Thisted, da Hingstpræmier ei længere ud- deles i Nykjobing), og tvende tinge Hingster bleve indbrændte, begge faldne efter den Kongelige Hingst Sir Richard og staaende paa Glom- ftrup og Dueholm; den Sidste bedækker fik for Godsets Bonder. Aarsagerne til Hesteracens Forringelse, især i Thy, maa soges i: 1) Følgerne af de for Landmanden trange Tider, som fulgte efter den uuder Krigen blomstrende Periode og varede længe ved. Derfor berettes og fra den Tid: „I Krigens Tid udfortes en overordentlig Mængde Heste. Indlysende er det, at, jo storre Afsætning, desto mere Opmuntring, og jo mere Opmuntring desto alvorligere vil man beflitte sig paa Hesteavl. I de senere Aar (Beretningen er fra 1822) have Priserne ei alene været lave, meit i hoieste Grad ringe; hvor- ledes kan dette opmuntre til at optrække Heste til Salg?" „Bonden har sjeldettt Evne til at tillægge Fol paa gode og feilfrie Hopper, (disse skulle sælges); men dertil tages almindeligviis saadanne, der ei kunne sælges til nogen Priis, som have Feil og ere for smaae." 2) Nu derimod er det Modsatte Tilfælde. De hoie Priser, hvortil alle gode Heste kuntte sælges, pirre Vegjerligheden, og Bonderr neuner ei, at beholde den kostbare Hoppe som Tilleegsdyr, men sælger den, og beholder kun som Følhoppe den, der ei har megen Værd, fordi den er for liden eller har Feil. Det er saaledes herved, som ved Qvægavlen, meest Tragten efter den øjeblikkelige Vinding, og Lige-