Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
gyldighed, som gjor Bonden blind for hans virkelige Fordeel. Den
mindre stilfulde Hoppe, tænker han, kan og gjerne faae et godt Fol,
naar det vil lykkes, og han lader da staae til. Derfor hedder det:
„8e«cen er meget fordærvet af Spat. Har en Bonde en Plag, som
lover Meget, da er Tillokkelsen med den hole Priis uimodstaaelig.
Det tykkes ham uvist, om den kan nogensinde erholde Præmie, da
hertil ud so ed res flere fuldkommenheder, og let kan der tilslaaeZ en
^eil eller Lyde. Den forste Binding den bedste, og tabt, om ei for
Eieren, saa dog for Egnen, er Plagen; thi Kjoberen nf et saa kost-
bart Dyr har sielden Leilighed og Lyst til at holde Hingst." Her-
er han dog mere omhyggelig for Valget af Faderen, end as Moderen,
og, for at faae sin Specie, holder han helst til en brændt Hest,
naar den ei er for langt borte. Derfor vilde gode Hingster ester-
haanden kunne hjælpe paa den udartede Race. 3) Som en Aarsag
til Hesteracens Forringelse her angives og: „For c. 40 Aar siden
havde man i Thy ondt ved at faae Hestene saa smaae, som de
fordredes til Dragonerne; nu ere de næsten alle smaae." 4) Mere
anses tillige Herregårdenes Nedlæggelse for skadelig for Hesteavlen;
det hedder saaledes: „Paa disse holdtes, som oftest, fortrinlige
Hingster, saa Bonden uden Vanskelighed og stor Bekostning kunde —
i Nærheden faae sin Hoppe bedækket. Herremandene sørgede for,
at Venderne paa Godset havde gode Folhopper, og Bonden kunde,
naar anden Kjober ei indfandt sig, altid der afsætte en udmærket
Plag." Nu ere Herregaardene meest nedlagte og udstykkede, og
Hesteavlen er tildeels i Bøndernes Hænder. 5) Ogsaa Udparcelleringen
maa stundom hore ilde for Hesteavlens Aftagen, ffjondt der altid
ville blive storre Gaarde nok tilbage, naar man kun ikke saa ofte
manglede sand Interesse derfor. 6) Endelig au see Nogle det for
en Feil, „at Plagene bruges gjerne for tidligt til Arbeide; thi," naar
de ere i det andet Aar, spændes de for Ploven, og i tredie bruges
de allerede til Vognen." Men derover kan i denne Egn vist ei med
Feie klages; thi ved den ffaansomme Omhu, hvormed Bonden lader
den unge Plag, i Begyndelsen som treble eller fjerde, folge med i
Ploven, mere for at vcennes, end for at trække, har den sikkert
deraf snarere Gavn, end Skade. Til anstrengende Arbeide bruges