Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

431 den sjeldent af den fornuftige Bonde, forend den skjonnes dertil at have Kræfter. Til Hesteracens Forædling bleve flere Hingster fra det Kongelige Stutteri opstaldede i dette Amt, og Virkningen deraf spores endnu hist og her paa enkelte Heste, som ester dem have arvet skjonnere Neisn'mg og Fortoi, lettere Fodstifte. Men her led den samme Klage, som fra andre Landets Egne, at de fleste vare i hoi Grad ufrugtbare. Som en vcesentlig Aarsag dertil ansaae malt Mangel paa Arbeide; thi den jydske Hingst fores helst lige fra Drættet til Hoppen, fordi den da ei er saa hidsig og bedækker bedst. Saaledes faldt der efter en Kongelig Hingst i Snedsred eet Aar kun 2 Fol, imedens ved den omtalte Hingst i Skjoldborg af 60 Hopper de 50 fik Fol, og ester en Prcemiehingst i Torp i Karby Sogn faldt c. 80 Fol paa 100 Hopper. Deri var Mors heldigere, da den Kongelige Hingst Serischa/en blankbruun, stor og kraftfuld Englænder, som var opstaldet i Elso, var meget frugtbar, og efter den faldt mange smukke Dyr, som næsten alle lignede Faderen. Fuldblodscacen er endnu i sin Barndom i dette Amt, og der er forst nyligen gjort Begyndelse med, ved den at forædle Egnens oprindelige, nu saa meget udartede Race, saa at Erfaringen ei hidtil har kunnet lede til nogen sikker Slutning om, hvorvidt den dertil vil være hensigtsmæssig, eller ei. Den maa her udholde den samme Kamp, som overalt, hvor den er optraadt, og mange af vore heste- kyndige Landmænd fælde Fordommclses-Dom over den, og raabe Ak og Vee, som om ved den vor egen stærke Race vilde blive forgvaklet og ustikket baade til Handel oz Hjembrug; men det er sikkert oftere Fordom og Frygt for det Nye, end fuldrommen grundig Indsigt i Blodracens Egenskaber og i de Virkninger, som Krydsning dermed har frembragt i andre Egne, der leder denne Dom. Forfatteren er for ukyndig paa Heste i Almindelighed og paa Fuldblodsracen i Sær- deleshed til at kunne eller ville selv fælde nogen Dom i denne faa. ofte og meget controversercde Sag; men han nærer det Haab, at Erfaringen nok om nogle Aar vil lære, nt den vil bibringe den al- mindelige Race nogle af sine Fuldkommenheder, hvortil den saa hei- ligen trænger, iscer smukkere Former, skjonnere Reisning, mere Smidigbed og Lethed i Bevægelserne, uden at berøve den Kraft og