Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

434 mange til Faar alene anvendelige Græsningsjorder. Paa Herre- gaardene holdes gjerne 100 til 150, paa Bondergaardene fra 20 til 60 efter deres Størrelse og Beskaffenhed, af Huusmændene fra 8 til 10 å 15. Ei blot den, der eier Jord, men Indsiddere, Tyende, ja selv Almisselemmer skulle have Faar, hvortil leies Græsning i Heder, Moser, paa Veie og deslige Steder en kort Tid midt om Sommeren, tigges nogle Kjeerve om Hosten og ellers Halm for den Tid af Vinteren, da Hederne ei ere blottede for Snee; iovrigt er- nceres de | af Aaret ved los Drift paa Andres Marker. Saasnart dm sidste Kjcerv er hjemme, flaues de tallose Flokke lose, og fra Hederne oversvømme de uhindrede Markerne, der nu ansees for Fællesgods, saavel for den, der har Part deri, som for den, der Intet eier deraf. Dette er en stor Fordærvelse for Agerbrugets Op- komst; thi, jo bedre en Mand dyrker sin Jord, desto mere over- svommes og afgnaves hans Marker af de forsultede Dyr. Det er en væsentlig Hindring for Markfreden, denne uuildgaaelige Betingelse for enhver Forbedring i Agerbruget, thi de mange Faar kunne ei holde Livet paa de dem tildeelte usle Græsgange længere, end de ere nodte til, hvorfor Enhver iler med, at skfenke dem den gyldne Frihed; og, at Enhver da skulde vogte paa Sit, er ei at tænke paa; thi, hvor skulde da de, som ingen Jord eie, blive af med Faarene? At reise Hegn, bliver derved ogsaa vanskeligere, da de mange Faar, som streife frit omkring i hele Maaneder baade Nat og Dag, uden at Eieren bekymrer sig om dem, ei respecters Diger, men endog soge Haver. Hanherred holdtes der flere Faar, forend Kjærene bleve udskiftede, da de græssede i samlet Flok paa Overdrevene ud til Veilerne; saaledes især til Gjottrup og til Kliim, der alene havde 4 a 500 Faar her. Esterat hver Mand fik sin Lod for sig, op- horte det, og, som Kjærene nedkastes og opdyrkes, indskrænkes Faeire- holdet. Faarene as Landets oprittdelige Race vare vel bedre, end de smaae Hedefaar, som endnu træffes hist og her i Klitterne, hvor de gaae ude næsten hele Vinteren; de vare storre og mere uldrige, end disse, men bare grov og prid Uld, som en Folge af den ringere Pleie, der da blev dem til Deel. For over 50 Aar siden begyndte man at forbedre dem ved Krydsning med fremmede Racer, og dertil