Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
435 <1‘ ‘r°ev l»rugt Marskracen, kaldet frisisk, femersk eller eiderstedter, som forsi anskaffedes til Herregaardene, og hvorved de ft ben overalt i Amæt ere blevne meget forbedrede. Faarene ere nu af Middelstørrelse, lliere kjod- og uldbæreude, end for; et almindeligt Slagtefaar giver 4 Lpd. Kjod, 8 a 10 Pd. Talg og 3 a 4 Pd. Uld i 2 Klip- ninger. Senere ere de blevne blandede ved eugelske, som indstrandede, og ved spanske Vædre, hvorved Ulden er bleven middelsum Dertil har Hr. Amtmand Faye især virket ved at faae trende Gange her til Amtet fra det kongelige Schceferi i Esrom over 50 spanske Vædre, hvis Udbredelse i de forskjellige Egne have bidraget meget til Racens Forædling. Dog fortrode Adskillige, at de derved fik deres Flok for- meget spansk, da den Uld, som de derved producere, ei kan afsættes her til hoiere Priser, eud deu simple, grove Uld, og er godt kan bearbeides til Hjembrug; Faareue forekom dem svagere, ei saa ud- holdende uuder det barske Klima, og Svæld syntes mere at tage Overhaand. Derfor have Mange igjen ladet deres Faar mere ud- arte. ^aaloenge derfor, som vore Kjobmoend ei gjore Forskjel paa Priseme efter Uldens forskjellige Qvalitet og ei fordre den sorteret, men give ligesaa meget for Bug- og Laar-Ulden, for Sand og Smuds, som for dm fine, sorterede og velbehandlede Uld: saalcenge snues det meest hensigtsmæssigt, kun at bringe Ulden til Middelfiinhed, forsaavidt man ei vil foretrække de ædlere Racer ublandede. Paa Mors, især i den ttordlige og vestlige Deel, synes Faarene bedre, end i Thy; de ere slorre, bredere over Ryggen, mere uldrige, mindre hoibenede. En god Bede kan give 5 Lpd. Kjod, 1 Lpd. , 5 a 6 Pd. Uld i 2 Klipninger. Her ved Hassing Præstegaard ere Faarene af den omtalte Egriens Race blevne blandede med den rodbenede, engelske eller Southdowner- Racen, som kom fra Randers-Kanten. Derved ere de blevne større, bære finere og hvidere Uld og synes mere haardfore. Race-Faar holdes kun paa et Sted i Amtet, nemlig paa Abildgaard, hvor Hr. Baleur har et Schæfcri paa 200 ægte Merinos-Faar, hvilket han for faa Aar siden bragte med dertil fra Salling. De klippes klin ec» Gang aarligen, i Juli Manned. Mange antage, at Merinos- Faaret foldrer omhyggeligere Rogt, er mere kjelent, saa at det ei fluide kunne ut bolde vort barske Klima, og mere udsat for Svoeld, 28*