Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
436
hvorfor det vanskeligere entered; mm Hr. Valeur beretter derom
i Folge sin fleeraarige Erfaring: „Til Astrup i Salling var jeg
Forpagter i 6 Aar; der havde jeg c. 300 Faar af Merinosracen;
disse bleve fodrede med 2 Gifter Rughalm, 2 Gifter Ho og i
Gift knuste Kartofler med Blanding af Hakkelse, der bestod af
Havrekjcerv, | Nughalm. Ved denne Kost vare Faarene altid ved
godt Huld og raske, og der dode ikke ffere, end 5 Faar for mig i
6 Aar. I Flokken vare 8 jydske, som tilhorte Gaardens Eier; men
uagtet disse følgelig node Ondt og Godt med de øvrige, vare de
stedse magre og tildeels forknytte. Eet Aar var jeg saa uheldig at
faae Svcrld i Flokken, men uden stor Vanskelighed fik jeg de an-
grebne Dyr temmelig hurtigt curerede ved at bruge den af Apotheker
Kayerod anbefalede Skabecuur, stjondt en Deel af Faarene vare i
hoi Grad angrebne. Sygdommen er, efter min Formening, ikke
saa farlig, som den er antagen for at vcere, naar de fornødne For-
sigtighedsregler noie overholdes. Mine Faar have staaet og staae
idag i et Huus, hvor der hverken er Loft eller Lad, og jeg har
aldrig bragt i Erfaring, nt Kulden har generet dem. Forovrigt vil
jeg henvise til et Schæfene paa Kjeldgaard i Salling af 4 til 500
spanske Faar, hvilket nu har existeret der i 15 å 16 Aar, uden at
Eieren har havt synderligt Uheld dermed."
Bag i er paa Tabel F anfort et Regnskab, som Hr. Valeur
har meddeelt til Oversigt over sit Scherfen, og derved bemærker han:
„Der er Intet fort til Indtægt for de udsatte Beder og Faar, fordi
Kjodet af disse forbruges i Huusholdningen, og, fordi Ulden, om-
trent I4 Pd. pr. Stk., endnu er usolgt. I Schceferiregnffabet er
ei heller beregnet Udgift, men Udsætterne kunne fuldkomment dække
Udgifterne ved det Hele; følgelig kan, efter nævnte Oversigt, hvert
Faar give lo å 16 Mk. Netto-Jndtægt aarligen, og i de 6 Aar,
hvori jeg har havt Schoeferi af Merinosfaar, har jeg aldrig havt
derunder, hvorimod jeg har havt 2 u 3 Mk. mere pr. Faar, efter-
som Uldpriserne have været."
Kun paa een Guard til her i Amtet holdes egentligt Schceferi,
nemlig paa Ullerup paa Mors, hvorom Eieren, Hr. Kammerraad
Stadel, har bemærket: