Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

436 hvorfor det vanskeligere entered; mm Hr. Valeur beretter derom i Folge sin fleeraarige Erfaring: „Til Astrup i Salling var jeg Forpagter i 6 Aar; der havde jeg c. 300 Faar af Merinosracen; disse bleve fodrede med 2 Gifter Rughalm, 2 Gifter Ho og i Gift knuste Kartofler med Blanding af Hakkelse, der bestod af Havrekjcerv, | Nughalm. Ved denne Kost vare Faarene altid ved godt Huld og raske, og der dode ikke ffere, end 5 Faar for mig i 6 Aar. I Flokken vare 8 jydske, som tilhorte Gaardens Eier; men uagtet disse følgelig node Ondt og Godt med de øvrige, vare de stedse magre og tildeels forknytte. Eet Aar var jeg saa uheldig at faae Svcrld i Flokken, men uden stor Vanskelighed fik jeg de an- grebne Dyr temmelig hurtigt curerede ved at bruge den af Apotheker Kayerod anbefalede Skabecuur, stjondt en Deel af Faarene vare i hoi Grad angrebne. Sygdommen er, efter min Formening, ikke saa farlig, som den er antagen for at vcere, naar de fornødne For- sigtighedsregler noie overholdes. Mine Faar have staaet og staae idag i et Huus, hvor der hverken er Loft eller Lad, og jeg har aldrig bragt i Erfaring, nt Kulden har generet dem. Forovrigt vil jeg henvise til et Schæfene paa Kjeldgaard i Salling af 4 til 500 spanske Faar, hvilket nu har existeret der i 15 å 16 Aar, uden at Eieren har havt synderligt Uheld dermed." Bag i er paa Tabel F anfort et Regnskab, som Hr. Valeur har meddeelt til Oversigt over sit Scherfen, og derved bemærker han: „Der er Intet fort til Indtægt for de udsatte Beder og Faar, fordi Kjodet af disse forbruges i Huusholdningen, og, fordi Ulden, om- trent I4 Pd. pr. Stk., endnu er usolgt. I Schceferiregnffabet er ei heller beregnet Udgift, men Udsætterne kunne fuldkomment dække Udgifterne ved det Hele; følgelig kan, efter nævnte Oversigt, hvert Faar give lo å 16 Mk. Netto-Jndtægt aarligen, og i de 6 Aar, hvori jeg har havt Schoeferi af Merinosfaar, har jeg aldrig havt derunder, hvorimod jeg har havt 2 u 3 Mk. mere pr. Faar, efter- som Uldpriserne have været." Kun paa een Guard til her i Amtet holdes egentligt Schceferi, nemlig paa Ullerup paa Mors, hvorom Eieren, Hr. Kammerraad Stadel, har bemærket: