Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
436 hvorfor det vanskeligere entered; mm Hr. Valeur beretter derom i Folge sin fleeraarige Erfaring: „Til Astrup i Salling var jeg Forpagter i 6 Aar; der havde jeg c. 300 Faar af Merinosracen; disse bleve fodrede med 2 Gifter Rughalm, 2 Gifter Ho og i Gift knuste Kartofler med Blanding af Hakkelse, der bestod af Havrekjcerv, | Nughalm. Ved denne Kost vare Faarene altid ved godt Huld og raske, og der dode ikke ffere, end 5 Faar for mig i 6 Aar. I Flokken vare 8 jydske, som tilhorte Gaardens Eier; men uagtet disse følgelig node Ondt og Godt med de øvrige, vare de stedse magre og tildeels forknytte. Eet Aar var jeg saa uheldig at faae Svcrld i Flokken, men uden stor Vanskelighed fik jeg de an- grebne Dyr temmelig hurtigt curerede ved at bruge den af Apotheker Kayerod anbefalede Skabecuur, stjondt en Deel af Faarene vare i hoi Grad angrebne. Sygdommen er, efter min Formening, ikke saa farlig, som den er antagen for at vcere, naar de fornødne For- sigtighedsregler noie overholdes. Mine Faar have staaet og staae idag i et Huus, hvor der hverken er Loft eller Lad, og jeg har aldrig bragt i Erfaring, nt Kulden har generet dem. Forovrigt vil jeg henvise til et Schæfene paa Kjeldgaard i Salling af 4 til 500 spanske Faar, hvilket nu har existeret der i 15 å 16 Aar, uden at Eieren har havt synderligt Uheld dermed." Bag i er paa Tabel F anfort et Regnskab, som Hr. Valeur har meddeelt til Oversigt over sit Scherfen, og derved bemærker han: „Der er Intet fort til Indtægt for de udsatte Beder og Faar, fordi Kjodet af disse forbruges i Huusholdningen, og, fordi Ulden, om- trent I4 Pd. pr. Stk., endnu er usolgt. I Schceferiregnffabet er ei heller beregnet Udgift, men Udsætterne kunne fuldkomment dække Udgifterne ved det Hele; følgelig kan, efter nævnte Oversigt, hvert Faar give lo å 16 Mk. Netto-Jndtægt aarligen, og i de 6 Aar, hvori jeg har havt Schoeferi af Merinosfaar, har jeg aldrig havt derunder, hvorimod jeg har havt 2 u 3 Mk. mere pr. Faar, efter- som Uldpriserne have været." Kun paa een Guard til her i Amtet holdes egentligt Schceferi, nemlig paa Ullerup paa Mors, hvorom Eieren, Hr. Kammerraad Stadel, har bemærket: