Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
439 giver eet dansk Faar i Brutto-Indtægt 2 Nbd. 2 Mk. Sk.; og, vil man tage Hensyn til det Forhold, hvori de forskjellige Racer flane til Fækreaturet, da ville de til eet Hoved svarende 6 danste Faar give t Netto-Indtægt 17 Rbd., men de derimod beregnede 8 Merinos-Faar 20 Rbd. 2 Mk. Ved Merinos-Faarene er saaledes Uldproduktionen Hovedsagen; ved den blandede danske kommer Indtægten af Slagtefaar tillige i Betragtning, og efter den forskjellige Leilighed til Afsætning maa da især bestemmes, hvilken Nace der ved et Schoeferi bor foretrækkes; skjondt Merinos-Racen sikkert her ogsaa altid vil bringe det største Udbytte. Derimod i det Mindre og for Bonden i Almindelighed, hyjg vigtigste og næsten eneste Slagtning til Vinteren Faarene ud- giore, vil neppe den rene Merinos-Race være at anbefale, som mindre frugtbar, mere vanskelig i Lammenes Behandling, og fordrende storre Omhu ved Uldens Bastning og Sortering, uden hvilken den neppe vil kunne betale sig. Faarene klippes her i Egnen næsten udelukkende tvende Gange; kun Enkelte have i de senere Aar klippet ben indenlandske Race een Gang, hvorved vel Uldproduktionen bliver lidt mindre, men Qvali- teten bedre, og Faarene ere stærkere og holdes langt lettere om Vinteren. Det vilde derfor vist være hensigtsmæssigt, især, dersom vore Kjobmænd vilde tage Qvaliteten noget mere i Betragtning ved Priserne. Hr. Kammerraad Stadel yttrer derom: „Jeg har be- standig brugt, at lade mine Faar klippe 2 Gange om Aaret; men jeg troer gjerne det kunde lonne sig, at lade det beroe ved een Klip- ning, forudsat, at man klinde soge et Marked, hvor Uldens Qvalitet kom mere i Betragtning, end det er Tilfældet her i Egnen." Staldene, hvori Faarene her holdes, ere i Almindelighed altfor indskrænkede, morke og gvalme. Dette, tilligemed den daarlige Nogt, som de ofte faae om Vinteren, den vandede og magre Græsning, som de holdes paa om Sommeren, forvolder, at Sveeld er her meget almindelig, og derfor bruges Rottekrud-Vand, eller Decoct af Tobak eller Terpentinolie. Det bedste Præservativ derimod er sikkert: lyse og luftige Stalde, god Nogt, sund og nærende Græsning, hvorved denne Sygdom ei bliver saameget at befrygte. Paa de Gaarde, hvor Husene ere luftige. Faarene vogtes for vaade Græs«