Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
giver eet dansk Faar i Brutto-Indtægt 2 Nbd. 2 Mk. Sk.;
og, vil man tage Hensyn til det Forhold, hvori de forskjellige Racer
flane til Fækreaturet, da ville de til eet Hoved svarende 6 danste
Faar give t Netto-Indtægt 17 Rbd., men de derimod beregnede
8 Merinos-Faar 20 Rbd. 2 Mk.
Ved Merinos-Faarene er saaledes Uldproduktionen Hovedsagen;
ved den blandede danske kommer Indtægten af Slagtefaar tillige i
Betragtning, og efter den forskjellige Leilighed til Afsætning maa da
især bestemmes, hvilken Nace der ved et Schoeferi bor foretrækkes;
skjondt Merinos-Racen sikkert her ogsaa altid vil bringe det største
Udbytte. Derimod i det Mindre og for Bonden i Almindelighed,
hyjg vigtigste og næsten eneste Slagtning til Vinteren Faarene ud-
giore, vil neppe den rene Merinos-Race være at anbefale, som
mindre frugtbar, mere vanskelig i Lammenes Behandling, og fordrende
storre Omhu ved Uldens Bastning og Sortering, uden hvilken den
neppe vil kunne betale sig.
Faarene klippes her i Egnen næsten udelukkende tvende Gange;
kun Enkelte have i de senere Aar klippet ben indenlandske Race een
Gang, hvorved vel Uldproduktionen bliver lidt mindre, men Qvali-
teten bedre, og Faarene ere stærkere og holdes langt lettere om
Vinteren. Det vilde derfor vist være hensigtsmæssigt, især, dersom
vore Kjobmænd vilde tage Qvaliteten noget mere i Betragtning ved
Priserne. Hr. Kammerraad Stadel yttrer derom: „Jeg har be-
standig brugt, at lade mine Faar klippe 2 Gange om Aaret; men
jeg troer gjerne det kunde lonne sig, at lade det beroe ved een Klip-
ning, forudsat, at man klinde soge et Marked, hvor Uldens Qvalitet
kom mere i Betragtning, end det er Tilfældet her i Egnen."
Staldene, hvori Faarene her holdes, ere i Almindelighed altfor
indskrænkede, morke og gvalme. Dette, tilligemed den daarlige Nogt,
som de ofte faae om Vinteren, den vandede og magre Græsning,
som de holdes paa om Sommeren, forvolder, at Sveeld er her
meget almindelig, og derfor bruges Rottekrud-Vand, eller Decoct af
Tobak eller Terpentinolie. Det bedste Præservativ derimod er sikkert:
lyse og luftige Stalde, god Nogt, sund og nærende Græsning,
hvorved denne Sygdom ei bliver saameget at befrygte. Paa de
Gaarde, hvor Husene ere luftige. Faarene vogtes for vaade Græs«