Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

440 ßanö« og tages tidligt ind, spores disse Sygdomme sjeldent Flynder «II« L-v-rspgm b°rtr,kk« °g m (}„ M--ngd« gMr «ft« d« vaad- Somre; derimod bruges Salt og hakket Malurt. H°° d-r har Wr-Eigt Engh°, ro3t« d-rm-d fine æn„r om æin“ren j ben k°tt- W, d- lio«, inl>,; ,„<r8 fMe be libt sort Havre (den hvide gjor Ulden los), sjeldnere Hakkelse, 2Erte! he'lm og Lyng. Rodfrugter bruges sjeldent til Faarene, uden af l-nkelte i Lammetiden. De vandes om Vinteren 2 ir 3 Gange daglkgen) derimod om Sommeren faae de aldrig Vand, men maae siaae l Loir paa Hederne og de oste nogne Marker, vansmægtends as Torst i den strengeste Hede, uden at faae en Lædskedrik. Nogle bruge at vaske Faarene om Sommeren 1 Gang maanedlig t Kjernemelk,. der kan fortyndes med sod Melk, hvorved et Faar kan bringes til at bære | Gang saamegen Uld, og ved Hudens saa jevnlige Rensning vinder det i Styrke, Kraft og Munterhed. Faarefoldning, saaledes som den beskrives hos Dalgas (Side 202) efter Drcwsen, vides ei brugt for Tiden i dette Amt. For en Deel Aar siden begyndtes dermed ved Vang og Ræhr Præstegaard-,^ oa man fandt sig ret vel tilfreds dermed; men den ophorte snart igjen, maaskee formedelst den stores, dermed forbundne Besværlighed oa Noiagtighed, (Til Gjoes bruge derimod Mange Flyttefold ) Oert vogtes Faarene ved de fleste store Gaarde i los Drift og bringes da i Fold Middag og Aften. Denne er snart Flyttefold' som ved Diernæs, ^rup, Nattdrup, fnart fast Fold, hvor der stroes stærkt under Faarene med Halm, Jord og, hvad ellers haves, hvor- ved megen Gfodning samles; men Faarene holde sig ei sag godt Ulb' fom ' $8it' d» <r M Xlmtabt ' v(m °m S—, »id.- i* h-r a. ?(f e»iln hold-s d-r « m-ng- i tale Am,, som m af, at Seerne m saa faa, Sttid-nr fM mange; d°g ' gårdmand m Salt til Satz f>Wlt eU(t h«,« and-, SorMr.