Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

442 der kræver ideligt Tilsyn. Det kan derfor bedre undskyldes, om Havedyrkning her i Landet staaer noget tilbage. „Til enhver Guard og ethvert Huns er dog gjerne en liden Have, der kaldes „Kaalgaarden"; Størrelsen er almindelig fra 4 tU 800 Alen. I samme findes mange Steder kun Grvttkaal, og af Træer ettkelte Piil og Hyld. Dog synes nyttige Kjokkenurter, som Kaalrabi, Persille, Timian, Gulerødder, Rodlog, m. m., at blive almindeligere kjendte i Haver hos Bonderkonerne (det er dem, og ikke Mændene, der bære Omsorg for Haverne). Desuden ere der nogle smaae Huusmoend, som ex pro fesso afgive sig med at være Gartnere, og som i Esteraaret falholde ved Kirkerne for billig Priis alle Slags Haveurter, saa at, om man end ikke tor sige, at Havedyrkning meget udbreder sig, gaaer den heller ikke tilbage. At den gaaer fremad, kan ikke uegtes, men — langsomt; og auderledes kan det ikke ventes i en Egn, saa kold og for al Vegetation saa ublid, fom denne." Fra Norre-Herred paa Mors lyder den samme Skildring: „De Flestes Havedyrkning iudskrænker sig endnu til Gronkaal, stundom til lidt Persille, og, hvad der kan pirre Lugtenerverne, som: Ambra, Hjertensfryd, Balsam, saa og nogen Malurt, til Brug ved øl- brygning , for at spare paa Humlen. At finde et Frugttræ i en Bondes Have, er en stor Sjeldenhed. Det bor tourigt bemærkes, at det er sjeldent, at Bonden selv befatter sig med Havevæsenet; dette lader han sin Kone besorge, og maa følgelig Havedyrkningens Fremgang tilskrives den driftige Huusmoder. Bøndernes Haver eller saakaldte Kaalgaarde ere i Almindelighed temmelig smaae, kun omtrent I Skp. Laud, sjeldent storre." Hvorliden Interesse Bonden har for Haven, sees deraf, at ben endnu stedse, hvor der bygges as Nyt, anlægges Norden for Vaaningshuset, for at Vinduerne kunne vende ud imod Gaarden og imod Sonden; derved bliver der Intet, som kan beskytte den, da Jorddigerne udenom den sjeldent ere dertil tilstrækkelige. Vestjyden har ei heller nogett Smag for Grout, og stuvede LErter, Roer o. desl. ville Folkene neppe spise; .,det er ikke Noget at slide ester", siger den til megen, solid Kost vante Thybo. Saaledes ere hans For- uodenheder af Haveurter snart tilfredsstillede, og for en Marks Penge