Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

459 wed Mtetorv fra Moutrupgaard, hvis Eier aarligen har en Netto- Indtcegt af 200 Nbd. af sine store Moser, der ganske omgive Gaardens Mark. De hente dem selv, og for 100 Snese æltede Torv gives almindeligt 1 Specie, men kun 1 Rd. C., natte de ere gravede; Torvene ere der temmelig store. Der stjceres med storre Omhu, og Torvene reproduceres hurtigt, saa at, hvor der gravedes for 30 Aar siden, kan der nu graves igjen. 23. Hmisflidc». Ei maa man vente sig den Vindstibelighed i denne Egn, som i saa mange andre af Landet, hvor Uldbinderiet og Horindustrien er i fuld Gang, saa at Bonden tager sine fleste Udgifter af, hvad der i Huset forarbeides til Salg, eller, hvor Skovene levere Træ til Gavntommer, saa at Mandfolkene udenfor den Tid, der udsordres til Markarbeidet, stedse have Dxen og Kniven i Haanden. Dog maa man ei heller i Almindelighed beskylde dette Amts Veboere for Lediggang, vente at see Manden strække sig paa Bænken de lange Vinteraftener eller bortodfle Tiden i Kroen paa Sone og Spil, Koncil sidde med Hænderne i Skjod; thi paa de fleste Steder be- stille de dog Noget, om tub Arbeidet gaaer langsomt fra Haanden, om de end skulde have lang Tid til at vende og dreie og see paa det, de have i Hænderne, forend de kunne tage ret fat. Ter er dog, som man let kan tænke sig, heri stor Forskjel i de forskjellige Strog af Amtet, ja stundom i Nabosogne, ei mindre paa Mandfolk og Fruentimmer; thi Noes for Huusflid bliver for- nemmeligen det sidste Kjon til Deel. At den almindeligt ei er bedre, tilskrives i mange af de indkomne Beretninger Tjenestefolkene, som Huusbond og Madmoder have saa vanskeligt med at faae til at be- stille Noget, og overalt her klages over, at det bliver værre og