Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
460 værre at holde Folk. Dette tilskriver Pastor Steenstrup især Føl- gerne af Krigen, naar han siger: „Med Freden forsvandt Huus- fliden. Krigstjenesten udrev enhver Vaabendygtig, og Mangel paa Tjenestefolk opffruede Lonnen og gjorde, at Huusbonden maatte tie og taale Alt, for at beholde endog en ringe Arbeider, for hvem en- hver Dor aabnede sig. Freden vendte tilbage, men man var nu vant til at give Slip paa disse gamle Aftensysler, og tænkte for sildigt paa at bringe dem i Gang igjen, men lod, som under Krigen, det Nødvendige forfærdige hos Aftægts- eller Huusmanden." Skjondt den i Meget er vel overdreven, gjcrlder endnu i mange Henseender den Skildring over Huusflidens Forhold, iscer som en Folge af Tjenestefolkenes tiltagende Fordærvelse, hvilken lyder i den Beretning, som afdøde Amtsprovst Bendix i Vestervig i sin Tid gav derom, naar det hedder: „Om Nogle, om Mange kan det siges, at de udmærke sig ved Huusflid; men, at lade det alminde- lkgen gjalde, vilde være at træde Sandheden for nær. Ret mange meget flittige Huusmodre gives der, hvilke virke det Meste af alle Slags Toier til Brug i Huset, som Linned og Sengeklæder og Alt, hvad der behoves til Klæder for dem og deres Familie; ogsaa skulde de endnu kunne udrette mere, dersom Tjenestepigerne i Almindelighed et vare som Lilierne paa Marken. I Vinteraftenerne er det iscer, Huusfliden skal fremmes; men da have vore Bonde-Skjonheder langt vigtigere Ting at tage vare. Mørknings -Søvn og Legestuer maae ikke forsømmes. „„Natten horer os til"", svarede en Pige sin Huusbonde, der irettesatte hende for Nattelobet." „Forsaavidt Kortspil, Vyrenden og Stevnemoder ei afholde vore unge Karle, ere de ogsaa vindskibelige. I de lykkelige Familier, hvor Hnusfaderens Alvor og egen Flid holder Ungdommen i Tomme, virkes Meget til Husets Gavn, da Karlene der binde Lob, lægge Loire, snoe Sime, o: Tækkegarn af Halm, reparere Hestetoi m. v." „Stort er det, naar Huset kan forsynes med, hvad Samme behover as det, der kan virkes ved Mandens eller kvindens hænder, og Penge for flige Artikler beholdes i Huset; men, at bringe Penge ind i Huset ved saadanne Frembringelser, er ikke at tænke paa. Saavkdt mig er bekjendt, sælges Intet, uden det skulde være af Nod og Trang."