Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
461 „Pluraliteten af Huusfædre og Huusmodre ville dog gjerne virke end mere for Huusfliden, naar de kunde, og hvorfor kunne de ikke? Fordi Tjenestetyendet er skjodesloft og dovent, og det er aands- fortcerende, altid at tvinge og drive. Faae vi forst dueligere, flittigere og frommere Tjenestefolk, da kommer Huusfliden som af sig selv. Men — hvorledes nemes dette? Et godt Skridt er gjort ved den udgangne Anordning om Skudsmaales sandfærdige Paategning; men hvo vil, som Bonden siger, være den Onde, og, at gjore Beskyld- ninger imod et Tjenestebud i Skudsmaalet, er ei heller uden Fare og Uleilighed, om man endog blot frembragte den positive Sandhed; Lovgivningen tager sig meget af Tjenestefolk." „Denne Classe af Folket, der hele Aaret ingen Bekymringer har; der veed, hvor Foden kan tages, og Lonnen hentes uden Uvished og Uro: kan have Lov til at svare ilde, være opsætsig, skjodeslos og doven, ja endog utro i det Smaa. Hvilken Huusbonde har Sind for at tye til Politiretten, om endog der Noget kunde udrettes? Man skiller sig heller i Tide af med et saadant Tjenestebud, der ikke heller er seent til at flytte. Derfor skal man blandt 10 Tjenestefolk neppe finde 1, som i 3 Aar har tjent paa eet Sted, og man har til hver Faredag Skuespillet af en Folkevandring i det Smaa. Den Stadighed til Forretninger, den Duelighed, som vindes ved i længere Tid nt oves under det samme Tilsyn, det fromme Sind, der ved stadig Omgang faaer Huusbonde og Madmoder og sit Arbeide fjært, tabes aldeles ved den idelige Omflakken; et vildt, toileslost Sind træder i Stedet, — og hvad Huusflid kan der ventes af saadanne Tjenestefolk?" Saavidt denne morke Skildring; men ei kan det negtes, at ved Tjenestefolkenes Uvillie og Ligegyldighed taber Huusfliden sig mere og mere. Den stedse tiltagende Omflakken, hvorved det bliver sjeldnere, at Tjenestefolk forblive længere end eet Aar paa samme Sted, kan ei andet end virke skadeligt paa deres Moralitet, paa det hele Tyende- forhold og den dermed i saa noie Forbindelse staaende Bindskibelighed. Til nærmere Oplysning om, i hvilke Dele af Amlet Huus- flidcn bedst er i Gang, vil kunne bidrage efterfølgende Fremstilling af Mængden af Bæve, Valkemoller og det deri aarligen valkede Toi i de enkelte Herreder: