Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
til Høslæt faaer 8 a 12 Nbsk., i Host og Slæt og til Tærskning af
Sæderug 1 Mk., om Vinteren 6 a 8 Sk.
Arbeidslose Mennesker gives ikke i dette Amt; ja selv i den
trange Tid lod almindeligt Beretningen: „de, der ville bestille Noget,
kunne faae Nok at gjore." Det har ogsaa stadfæstet sig; thi nu,
efterat Landmanden har havt nogle gode Aar, viser der sig paa de
fleste Steder Trang for Folk, endog under det lavere Trin, hvorpaa
Agerdyrkningen endnu staaer her. Bonden, som for lod sine Born
tage Tjeneste, holder dem nu oftere hjemme og tager Folk til det,
som han selv tilforn udforte. Piger er det vanskeligt at faae, da
mange kun tage Tjeneste i Bjergningstiden, men synes bedre at
kunne finde deres Regning ved at sidde i Væven ellee ved Spinde-
rokken, hvorved Enhver nu kan faae Nok at bestille. Huusmændene
gjore sig kostbare og ville ikke gaae hen i Arbeide udenfor hvad de
skylde Gaardmcendene, som igjen ploie og kjore for dem. Men især
paa Haemdværksfolk er der i de senere Aar, da Alle ville bygge, en
saa stor Mangel, at man neppe kan faae et ©foft sat paa en Greb,
og Daglønnen stiger for hver Sommer. Kun i Hanherred, hvor
der og er Mangel paa faste Folk-, er der om Vinteren Overflodighed
af Dagleiere, som gaae ledige og Intet kunne fortjene, en Folge af
den locale Omstændighed, at der i Hobjergningstiden bruges derved
Mange, da Hoet paa de store Kjcerstrcekninger kræver mange Hænder
og er besværligt at bjerge, og i Sommertiden have adskillige Folk
Arbeide ved at kaste og oprense de talrige Kanaler og Grøfter, som
her udfordres tit at aflede Vandet af Kjcerene. Derfor siuttes her,
i Haab om flig Fortjeneste, mange ubesindige Forbindelser, og de
sætte sig ned i Leiestuen eller den jordlose Hytte, hvoraf her findes
en stor Mængde, især i Kliim.
C.
Biriærittgsveie udenfor Agerbruget.
1) Fiskeriet maa for dette Amt, der næsten paa alle Sider
er omgivet af store Vande, være en Hovednæringsvej, og det var
det ogsaa, forend Havet brod igjennem Dæmningen, der adskilte det