Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

481 fta Fjorden, og odelagde tildeels Fiskeriet i den Sidste, hvorover de sørgeligste Klager have lydt. Hvor rüg Liimfjorben forhen var paa alle Slags Vrakvandssiske, er almindeligt bekjendt, og mange hundrede Familier sogte deraf deres Næring; især paa Hannæs, i Dsterild og Sennels Sogne, paa Lhyholm og Iegindo, i Assels og Karby Pastorater, foruden hist og her i de ovrige tilgrændsende Sogne, levede en stor Mængde Familier alene af Fiskeriet. Vigtigt var da Aalefiskeriet, som dreves med Pulsvaade, ei blot af dem, der boede ved Fjorden, men især af Aggerboerne, som dertil seilede op og lagde sig om Sommeren i Qvarteer hist og her ved Kysten, for at siske. Dernæst fangedes en stor Mængde Helt, især i Vigene ved Hoxer og Dstenld i stor Mængde. Der brugtes blot Vaad og Ned, da det var forbudt, i disse smule Vande at afbenytte de ellers i Fjorden saa brugelige Bundgarn, hvoraf s. Ex. Dslos alene havde 30, Arup 15, Tommerby 32. Desuden fangedes Aborre, Gjedder og Skaller i stor Mængde, især ved Udlobene af alle Aaer og Bække, hvor de sogte det ferske Vand, med Ruse, Vaad; ogsaa Horker, Drreder og Brasener. Det betydeligste Fiskeri hermed var ved Gaardhuus Molle i Vestervig Sogn ved Udlobet af den Aa, som fra Flad-Ss lober ud i Fjorden; paa dette Fiskeri hvilede 30 Ldr. Fiskehartkorn*). 91u er dette Fiskeri tildeels gaaet tabt, og mange Familier ere derved bragte til Bettelstaven, flere Communer ere derved blevne haardt betyngede, som for berørt. For hele Amtet er det et foleligt Tab; thi for alle Landhuusholdninger var Fiff for en Hovedsag, som selv den Uformuende stedse saa billigt kunde forskaffe sig. G raa fiskfang sten i hele Fjorden er ganske ophort, og man seer aldrig Aborre eller Gjedder ved Aamundingerne, hvor de for vare i saa overordentlig en Mængde, eller paa andre Steder i Fjorden. Aalefiskeriet er endnu det vigtigste, som drives paa samme Maade med Pulsvaade fra Agger og Harboore; men ogsaa dette er aftaget saa betydeligt, og tZlskeue ere meget mindre, end for. Dette tilskrives ei saa meget forandringen i Bandet, at det er blevet saltere, som, at det er ♦) Om Fjerlet paa den Lid og de dertil brugte Redskaber see Aagaards Beskrivehe over Thy, Side 37 til 42, og Schades over Mors, Side 316-320. 31