Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

483 Mængde og ere fangede, deels ved Wilssund, deels og fornemmeligen ved Sallingsund, hvor der sidste Vinter med Vaad fangedes stundom flere 100 Ol i een Nat, saa at de maaskee nu ville skifte Plads og trække længere op i Fjorden. Ogsaa ved Nibe viste der sig sidste Foraar en stor Mængde, men de manglede nu Redskaber til at fange dem med, Anstalter til deres Behandling. Flynderfiskeriet har, siden Havets Indbrud, paa sine Steder i Fjorden været betydeligt, især i Vugterl imellem Landtungen ved Agger og Oxenbol i Vestervig Sogn, hvor de fanges meest om Sommeren i Ned. I godt, varmt Veir falde de ofte i saa stor Mættgde, at de ere solgte paa Stranden for 2 Rbsk. Olen. De kjobes af Beboerne oppe i Landet og kjores i hele Læs rundt om- kring og sælges. Det er en stor Herlighed for Egnen, som nu savner anden Fisk til Huusholdningen. De, der ei spises ferske, vindtorres og roges, og saaledes afgive de hele Aaret om en herlig Spise. Dette Fiskeri fortjente sikkert at opmuntres og derpaa at anvendes mere Omhu, om hensigtsmæssigere Garn kunne bruges, og Fiskene paa Stedet tørres og behandles til at gaae i Handelen. Paa Havet drives Fiskeriet fra Kysten som næsten eneste Ncermgsvei af Beboerne ved Klithusene i Hjortdals Sogn, ved ^horup Strand, Hanpholmen, Klitmoller, Vangsaa, Vorupore, Steenberg og Agger; det er noiagtigt skildret af Aagaard, Side 43 til 49, og i Hovedsagen drives det endnu paa samme Maade, som da. ^5 18.>1 vare der 426 Familier i dette Amt, som havde deres Næring as Soen, og deraf kunde altid de 300 henseres til Havet, de fleste i Hillerslev- og Refs- Herred (rettere Hassing-Herred, hvor- under kigger egentligen ligger). Fornemmeligen er det Torsk, Kuller og Rokker eller Skader, som fanges paa Kysten, og stundom en Mængde Haaer, en Art Haisiff, som især ved Agger falde i stor Mængde og der afbenyttes af Beboerne til Trankogning, desuden Langer, Knuder, Flynder, Sild, Makrel, m. fl.; men ei stadigt eller i Mængde. Fiskeriet drives om Foraaret og om Efteraaret saa oftt,^ som gunstigt Veir og Vind tillader det, med de Redskaber, som Aagaard beskriver; men der falder langtfra ei den Mængde, som paa Ostkystm af Jylland. De, der falde, fortæres i Landet selv) thi delte Amts Beboere kunne ei glemme den gamle Nane, 31*