Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

489 4) Pottemagerier træffes kun paa 2de Steder i Amtet, nemlig: 1 i Hundborg Sogn og 3 i Vester - Aolby i Dragstrup Sogn paa Mors, skjondt der paa mange Steder haves godt Leer dertil, men det falder for bekosteligt, da de dertil maae bruge Boge- brcende. I Hundborg skal Leret til de gode Kar hentes fra Vester- vig, hvor udmærket godt Leer haves. Der brændes 15 å 1600 ftørre eller mindre Kar i Ovnen paa eengang, og 5 a 6 Brændinger Mres om Sommeren. 1 Favn Brænde bruges hver Gang. Det er bortforpagter for 40 Nbd. aarli'gen. Pottemageriet existerede ei paa Mors, forend en Mand, Niels Nielsen Bagger, anlagde et saadant i Vester -Iolby 1833. Hans forste Forseg paa at gjore- glasserede Leerkar svarede til Forventningen. (Tilforn hentedes flige Fabrikater fra Aalborg og andre fjernere Steder.) Leret dertil kjobes i Solberg. De holde hver en Karl og arbeide hele Aaret om ved Brænde. De gjore 12 å 16 Brændinger aarligen, hver af en Bærdi af 18 å 20 Specier. Alle Slags Smaavarer, rode og brogede, forfcerdiges. Ogsaa i Sillerslev i Dster-Assels Sogn er en liden Pottefabrik, men den drives ei stadigen. Fajancefabriken, som Cancelliraad Llrnd havde anlagt 1781 ved Hovedgaarden Lund paa Mors, men som gik tilgrunde med Stifteren, er for nævnet. Skade, at et saadant Værk, hvortil haves ypperligt Leer der og ved Glomstrup, og som i Begyndelsen lovede saa godt, ei kunde holdes vedlige. 5) Bed Gaardhuus i Vestervig Sogn er Privilegium paa en Klædefabrik. I Fabrikeur Vindings Tid, for en Snees Aar siden, var den i nogenlunde Drist og producerede enkelte Gange ret godt Klæde, men efter hans Dod har Værket indskrænket sig til at farve, stampe, overskjeere og presse for Omegnens Veboere, i hvilken Hen- seeilde det ikke staaer tilbage for noget af Farverierne i Amtets Kjob- stceder, og det har fuldt op at bestille. For at lette Tilforselen for dem, der soge det, kjorer Eieren een Gang ugentlige» 2 ä 3 Miil i Landet, for at modtage og igjen aflevere Tsierne. Ogsaa i Kallerup paa Thyholm er et lidet Farvene, men det drives ei med Kraft. 6) Butvlen er meget forsonit i delte Amt, og især i de senere Agt, da Solurene have været koldere, Vintrene strengere og niere MWWW