Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

490 langvarige, have Bierne ei ret villet lykkes. Af Tabellen bagi sees, at Mængden af Bistader er omtrent ligeligt fordeelt i de sorskjellige Herreder; men forholdsviis haves de fleste i Hundborg, de færreste i Norre-Herred. Bonden har gjerne 1 a 2 Stokke eller Stader, men dertil indskrænker det sig som oftest. Især i Vandet har man lagt nogen Bittd paa Biavl, og der gives Folk, som kjobe hele Lces saakaldet Værk, hvoraf brygges Mied, som gaaer til Hamborg; de Fleste have der Bier, Berthe! Viig i Vster-Vandet saaledeS 8 a 10 Bistader til Vinteren. Den saa ofte nævnte Christen Madsen i Tvolm i Udby Sogn er dog den Mand her i Amtet, som fremfor Alle igjennem en Række af Aar har lagt Vind paa Biavlen. Aar- ligen har han pleiet at have 50 Bistader, hvoraf Honningen blandes i Miod og sælges; i Almindelighed har han solgt Honning og Box for 50 a 60 Rbd. aarligen. Ogsaa Huusmand Mathias Larsen i Arum holder en stor Deel Vier, sidste Vinter 17 Bistader. Al- mindeligst bruges liggende Kuber, der ere runde og aabne i den ene Ende, og, for at sikkre dem for Maaren, som gjerne vil besoge dem, og for Tyvehaand, tages de ofte ind om Vinteren, og da hænges de op i Hemeberandene paa Loftet. Enkelte bruge dog mere Omhu, og, for ei at dræbe Dyrene, naar deres Forraad tages, sættes Magasinkasser under Kuben, for at borttage esterhaanden de fyldte Rum. Især lagde den nu afdode Gaardfæster Ivar Poulsen i Villerslev sig med megen Teenksomhed ester Biavlen, byggede dertil et eget Huus, aabent imod Sydost, hvorfor om Vinteren hængtes Matter og Tepper, og indrettede selv Kuber med Sidekasser og Ventiler efter Anvnsnmgen i Nutts Skrift om Biavlen, hvilket vi forhen have havt Leili'ghed til at omtale. 7) Torveskjær give Beboerne i Snedsted, Horsted, Sperring med flere Byer i Thy, hvilke have Afsætning derpaa til Thisted, ligesom og i Aster-Assets og Blidstrup til Nykjobing, Leilighed til en Bifortjeneste, som dog ei synes at være ret lønnende; thi de Fleste, som dermed beskjeftige sig, ere ei derved blevne rigere, da de saa gjerne derover ville forsømme deres Avlsbrug, ligesom det ogsaa er Tilfældet med dem, der have Teglovne. Forhen vac Concurrence» derom og saa stor, at de havde Lidet for den opgravede Eiendom, naar de mange Folks Kost og Lon, som dertil maae holdes, fra-