Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
492 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene, efter Local- og Tidsomstændigheder, ifcvr Anbefaling? Fra Arilds Tid har Kreaturhandelen været saa vigtig for Thy- boen, at det synes at have Erfaringen for sig, hvad Alle ere enige i at antage, at den animalske Produktion i denne Egn bor fore- trækkes for den vegetabilske. De gode Heste- og Qvceg-Racer, de kraftige og frodige Græsgange lede saa naturligt Interessen paa Huusdyrene, som derved kunne faae saa stort et Fortrin, fremfor dem fra Landets øvrige Egne. Den ringere Afsætning paa de vege- tabilffe Produkter, der under den storre Mangel paa Concurrence af Kjobere i denne fjerne Egn stedse maa finde Sted, vil altid gjore det misligt, at foretrække Kornproduktionen, som den, hvorpaa al Omhu skulde anvendes, og blot ansee Kreaturene som kostbare, men nødvendige Maskiner til dermed at frembringe Gjodning; og det er en Sandhed, hvad Bonden siger, „at det er bedre at trække, end at age sit Korn af Gaarden;" vel at mcerke, naar man forst ester Tidsomstændighederne har gjort sin Regning rigtig op. Men deraf folger ikke, at Kornavlen bor forsommes over O.væg^- avlen, eller, at der ei bor anvendes mere Omhu paa Kornproduk- tionen i dette Amt, end hidtil er skeet. Vi have oftere havt Lei- lighed til at vise, at overdreven Sands for Stude hos mangen En i denne Egn hindrer Agerbrugets Fremme og gjor blind for de Fordele, som Markens fornuftige og omhyggelige Behandling under alle Omstændigheder og Forhold maa bringe med sig. Den animalske og den vegetabilske Produktion staae i saa noie Forbindelse med hin- anden, at, hvad der er hensigtsmæssigt for den ene, ogsaa maa virke gavnligt paa den anden, og det Agerbrug, der er indrettet paa at hæve alene den ene Frembringelse paa den andens Bekostning, kan aldrig give nogen varig, sikker eller reel Fordeel. Jo bedre