Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

493 Marken behandles, jo mere der arbeides paa at faae Jorden reen og skjor, desto mere avles baade for Mennesker og for Qvæg; desto bedre maae disse altid kunne holdes, og derved Gjodningen igjen formeres. Og paa den anden Side — jo bedre man holder sit Qvceg, jo mere man ved en rigelig og omhyggelig Rogt sorger for dets Fremkomst, desto mere giver det igjen tilbage til Marken, og deri bliver da et stedsevarende Kredslob. Desuden — jo mere en Landmand kan forene den animalske med den vegetabilske Produktion, Qvægavl med Hesteopdræt og Faarehold, Koer med Stude, Opdræt med Qvægfedning, Alt efter Omstændighederne, desto mere sikkrer han sig imod Tidsforandringerne og kan benytte de indtræffende Conjunkturer. Vi have sect i de foregaaende Afsnit om de forskjellige Besætninger, at en Staldstud kan regnes at give et Netto-Udbytte af 7 Rbd. aarligen, — Fodestud . ................................... 8|— — — Meieriko i Thy ...........................121 — ___ — — — Hanherred.....................................— ___ — 6 Faar af Blandingsrace, hvilke antages at svare dertil.........................17 — — — 8 Merinos-Faar..............................20 j — — Deraf sees, at Staldstude er den Besætning, som betaler sig ringest af alle Slags; at Meieri betaler sig langt bedre, end Stude- hold; at Faar, især af Merinos-Racen, ere mere fordeelagtige, end Meieriet i Almindelighed, og, at kun et Hollænders, der giver et saa ualmindeligt Udbytte, som det paa Aagaard efter Regnskabet, kan staae derover. Til det samme Resultat, at Koer betaler sig bedre, end Stude, kommer og Hr. Valeur ad en anden, den com# mercielle Bei *), men han tilfoier Side 253: „Det vilde imidlertid ingenlunde være raadeligt, at opgive en saa sikker Udførsel, som den af Stude til Hertugdømmerne og derfra til Udlandet, for at gribe ester hiin porre Indtægt, og uklogt vilde det være, ftrax at skride til en Forandring, uagtet de anstillede Sammenligninger vise saa store Fordele ved Meierivcesenet. I mange Egne maatte der nemlig '1 See Tidsskrift for Landoeconomke ved Secretair Hald, ny Nække, 1ste Bind, 2det Hefte, 1839, Side 248 til 258.