Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
495
holdes vedlige, hvortil kvægbesætningen er den bedste. Den erfarne
Landmand, Hr. Kammerraad Stadel, siger i den Anledning: „Unegte-
ligt er det, at Faaregjodningen ingenlunde, især med Hensyn til
Virkningens Varighed, fan sættes i Sammeuligning med O.vcrg-
gjodningen; thi efter et Par Aars rigtignok meget kraftige Virkiling
for Kornsæden, kjeudes siden kun lidet Følgerne af Faaregjodningen,
da derimod Qvceggjodningen, især efter Staldfæet, viser frugtbar#
gierende Indflydelse paa Jorden i mangeAar, saavel for Kornsæden,
som Græsleiet; det turde vel derfor drages i Tvivl, hvorvidt det
kan ansees gavnligt for Agerdyrkningen, i det Hele taget, at Stude-
besætningen ombyttes med Faarkreature; thi den hoiere uartige Penge-
Indtægt nf Schceferiet turde maaskee neppe kunne erstatte Faare-
gjodningens ringere Indflydelse paa Jordens Grundforbedring, hvilken
dog vist bor være enhver tænkende Landmands forste og vigtigste
Maal."
Resultatet vil da sikkert blive, naar man sporger om, hvilken
Art Besætning der i Almindelighed for nærværende Tid efter de
locale Omstændigheder er at anbefale for dette Amt: at Qvæg-
besætning, mere eller mindre forenet med Hesteopdræt og Faareavl,
efter Jordernes særegne Beskaffenhed, vil udgjore Landmandens vig-
tigste og sikkreste Indtægtskilde. For Hanherred, hvor der ei gives
saa gode og nærende Græsgange for Studene, men Erfaringen dog
har viist, at Koerne malke ualmindeligt godt, blive Koer og Opdræt
paa de Kjærstrækninger, der for Malkekoerne ligge for langt borte
eller ere for magre, at foretrække. For Bonden i Almindelighed,
saavel i Thy som i Mors, bliver der især at lægge Vind paa god
Opdræt, ei blot af Stude, men og af Qvier, der ofte betales lige
saa hoit og ere lettere at holde, og, hvor Lejligheden tillader det, af
Heste. Men derved maa vel erindres, hvad ei ofte nok kan gjen-
tages, at det egentlige Agerbrug ei gjores til en Biting, ei ansees
blot som et Middel til at holde Stude, og derover forsommes.
As de egentlige Cerealier bor udeutvivl i ethvert fornuftigt, uden
Fordom drevet Agerbrug Rugen gjores til Hovedsæd paa de Jorder,
som kuune dertil blive flikkede. Umiddelbart til den bor Gjodningen
anvendes, og Jorden fortrinligen behandles, selv i de Egne, hvor
Vaarsæden er saa vigtig og uundværlig for Qvoegholdet; Erfaringen