Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
495 holdes vedlige, hvortil kvægbesætningen er den bedste. Den erfarne Landmand, Hr. Kammerraad Stadel, siger i den Anledning: „Unegte- ligt er det, at Faaregjodningen ingenlunde, især med Hensyn til Virkningens Varighed, fan sættes i Sammeuligning med O.vcrg- gjodningen; thi efter et Par Aars rigtignok meget kraftige Virkiling for Kornsæden, kjeudes siden kun lidet Følgerne af Faaregjodningen, da derimod Qvceggjodningen, især efter Staldfæet, viser frugtbar# gierende Indflydelse paa Jorden i mangeAar, saavel for Kornsæden, som Græsleiet; det turde vel derfor drages i Tvivl, hvorvidt det kan ansees gavnligt for Agerdyrkningen, i det Hele taget, at Stude- besætningen ombyttes med Faarkreature; thi den hoiere uartige Penge- Indtægt nf Schceferiet turde maaskee neppe kunne erstatte Faare- gjodningens ringere Indflydelse paa Jordens Grundforbedring, hvilken dog vist bor være enhver tænkende Landmands forste og vigtigste Maal." Resultatet vil da sikkert blive, naar man sporger om, hvilken Art Besætning der i Almindelighed for nærværende Tid efter de locale Omstændigheder er at anbefale for dette Amt: at Qvæg- besætning, mere eller mindre forenet med Hesteopdræt og Faareavl, efter Jordernes særegne Beskaffenhed, vil udgjore Landmandens vig- tigste og sikkreste Indtægtskilde. For Hanherred, hvor der ei gives saa gode og nærende Græsgange for Studene, men Erfaringen dog har viist, at Koerne malke ualmindeligt godt, blive Koer og Opdræt paa de Kjærstrækninger, der for Malkekoerne ligge for langt borte eller ere for magre, at foretrække. For Bonden i Almindelighed, saavel i Thy som i Mors, bliver der især at lægge Vind paa god Opdræt, ei blot af Stude, men og af Qvier, der ofte betales lige saa hoit og ere lettere at holde, og, hvor Lejligheden tillader det, af Heste. Men derved maa vel erindres, hvad ei ofte nok kan gjen- tages, at det egentlige Agerbrug ei gjores til en Biting, ei ansees blot som et Middel til at holde Stude, og derover forsommes. As de egentlige Cerealier bor udeutvivl i ethvert fornuftigt, uden Fordom drevet Agerbrug Rugen gjores til Hovedsæd paa de Jorder, som kuune dertil blive flikkede. Umiddelbart til den bor Gjodningen anvendes, og Jorden fortrinligen behandles, selv i de Egne, hvor Vaarsæden er saa vigtig og uundværlig for Qvoegholdet; Erfaringen