Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
502
gaae Bonden tilhaande ved Havedyrkningen, Frugttræers og vilde
Træers Plantning."
8) Træplantning erkjendes almindeligt for en Sag, der i denne
skovlose Egn vilde være af særdeles Vigtighed og kunde bidrage til at
mildne Klimatets Barskhed; men, skulde det ret lykkes, maatte der
forst begyndes paa storre, sammenhængende Anlæg paa gunstige Steder.
Derom skrives fra Sonder-Herred paa Mors: „da Morso ingen
Skov har, var det meget ønskeligt, om Regjeringen vilde sorge for
Skovanlæg her. Af Sindberg Byes, Sindberggaards, Damsgaards
og Outrup Byes Heder vilde vist kunne faaes et sammetthcengende
Stykke paa flere 100 Tdr. Land for billig Präs. Jorden er ikke
ringe; der er ingen Ahl - Underlag, og den kunde vist være meget
godt skikket til Træplantning. For 12 til 14 Aar siden, eller maaskee
længere tilbage, vilde Regjeringen have kjobt 200 Tdr. Land til
Skovplantning af Sindberggaards og Damsgaards Hede, men der
blev kun budet 3 Nbd. for hver Td. Land, og der blev derfor ikke
noget af Handelen. Jeg vil troe, at der kunde faaes et stort Stykke
for 6 Nbd. pr. Td. Land."
9) Til Huusflidens Fremme vilde Horavlens Udbredelse meget
virke og især være gavnlig. Dertil ansees det ønskeligt, om flere
Horsvingere bleve oplærte og fordeelte omkring i Amtet, som kunde
veilede og hjælpe Almuen, modtage og behandle Taven. „Jo mere
Horavlen udbredes, desmere Leilighed vil der gives for Mange til nt
ernære sig ved at spinde og væve, og kunde derved en Mængde Lærred
bringes i Handelen."
10) Mange Communer ere strengt bebyrdede af et bekosteligt
Fattigveesen, som stedse foreges. Til Lettelse deri vilde det sikkert
være hensigtsmæssigt og i hoi Grad besparende, om i det mindste
ethvert Herred forenede sig om at oprette en Tvangsarbeidsanstalt,
hvori de værste Fattige, de, der gjerne kunne, men ei ville bestille
Noget, kunde sættes ind fra hele Herredet, og ved Agerbrug, Have-
dyrkning etc., skulde der især sorgeS for deres Beskæftigelse.
11) Ä Almindelighed er der Mangel paa gode Haandvcerksfolk
af alle Slags; deres fuldkomnere Underviisning og Fordeling i pas-
sende Antal omkring i Amtet ansees derfor gavnlig.