Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
„Hvad nu angaaer 2llmeenearaeteren, da er Ioten mere
alvorlig, sindig og flidsindet."
„I Eegemssb'crbning og Ansigtsdannelse er Forskjelligheden
endnu mere paafaldende. Ioten har forere Knokkel- (Been-) Byg-
ning; men han er mager; han har morkt (bruunt, endog sort) Haar,
morke (brune og grønne) Dine, større og skarpere Ansigtstræk —
især fremstaaende Kindbakker — hans hele Ansigt »ærmer sig mere
Fiirkanten: hans Holding er ikke den rankeste, hans Gang tung,
langsom og sikkende."
Hvo der med denne Skildring for Dine betragter dette Amts
Veboere, vil sikkert deri finde meget Træffende, skjondt jo naturlig-
viis ikke Alt kan passe paa Alle, og mangfoldige Nuancer finde
Sted. Dette ajor ogsaa en almindelig Skildring vanskeligere, da
der i Amtet selv vil bemærkes stor Forskjel iblattdt Beboerne, idet
Hanboen i Meget adskiller sig fra Thyboen, denne fra Morsingereil;
og den Forste har adskilligt tilfælleds med Vendelboen, imedens
Morsingeren nærmer sig mere til Sallingboeren; Havboen, den saa-
kaldte Havgasse, er igjen forskjellig fra Landfolket, og inde i llandet
selv er eet Sogns Folk, især i Karakter og Sæder, i mange Dele
sorskjelligt fra et andels.
Bille vi da, uden Hensyn til alle disse Nuancer, soge at ind-
fatte Amtets samtlige Beboere under een fælleds Skildring, saa vil
den, som bemærket, i det Væsentlige slutte sig til Steen Blichers
foranstaaende Tegning af Ioteit, hvilken vi derfor ville folge.
Sproget er tungt og drævende, langtrukket, som om man
vilde tage Munden for fuld, og uden Accent eller den syngende Lyd,
som man mere eller mindre bemærker hos Dstjyderne og hos de
med dem beslægtede Stammer. For storste Delen afvige Ordene
meer eller mittdre fra Skriftsproget, bemærker Schade, og en stor
Mængde Provindsialord bruges. Hvo, der ønsker at kjende dem,
vil finde de fleste af dem anførte i de for nævnte Beskrivelser af
Aagaard over Thy og Schade over Mors, hvorfor de her forbi?
g aaes. Som Scerkjende paa Stammen vil man overalt hore
Artiklen bruges foran Ordene.
klædedragten er ei længere saa national, som den forhen
har været; men Moden begynder og at virke pan vor Almue og