Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

44 „Hvad nu angaaer 2llmeenearaeteren, da er Ioten mere alvorlig, sindig og flidsindet." „I Eegemssb'crbning og Ansigtsdannelse er Forskjelligheden endnu mere paafaldende. Ioten har forere Knokkel- (Been-) Byg- ning; men han er mager; han har morkt (bruunt, endog sort) Haar, morke (brune og grønne) Dine, større og skarpere Ansigtstræk — især fremstaaende Kindbakker — hans hele Ansigt »ærmer sig mere Fiirkanten: hans Holding er ikke den rankeste, hans Gang tung, langsom og sikkende." Hvo der med denne Skildring for Dine betragter dette Amts Veboere, vil sikkert deri finde meget Træffende, skjondt jo naturlig- viis ikke Alt kan passe paa Alle, og mangfoldige Nuancer finde Sted. Dette ajor ogsaa en almindelig Skildring vanskeligere, da der i Amtet selv vil bemærkes stor Forskjel iblattdt Beboerne, idet Hanboen i Meget adskiller sig fra Thyboen, denne fra Morsingereil; og den Forste har adskilligt tilfælleds med Vendelboen, imedens Morsingeren nærmer sig mere til Sallingboeren; Havboen, den saa- kaldte Havgasse, er igjen forskjellig fra Landfolket, og inde i llandet selv er eet Sogns Folk, især i Karakter og Sæder, i mange Dele sorskjelligt fra et andels. Bille vi da, uden Hensyn til alle disse Nuancer, soge at ind- fatte Amtets samtlige Beboere under een fælleds Skildring, saa vil den, som bemærket, i det Væsentlige slutte sig til Steen Blichers foranstaaende Tegning af Ioteit, hvilken vi derfor ville folge. Sproget er tungt og drævende, langtrukket, som om man vilde tage Munden for fuld, og uden Accent eller den syngende Lyd, som man mere eller mindre bemærker hos Dstjyderne og hos de med dem beslægtede Stammer. For storste Delen afvige Ordene meer eller mittdre fra Skriftsproget, bemærker Schade, og en stor Mængde Provindsialord bruges. Hvo, der ønsker at kjende dem, vil finde de fleste af dem anførte i de for nævnte Beskrivelser af Aagaard over Thy og Schade over Mors, hvorfor de her forbi? g aaes. Som Scerkjende paa Stammen vil man overalt hore Artiklen bruges foran Ordene. klædedragten er ei længere saa national, som den forhen har været; men Moden begynder og at virke pan vor Almue og