Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
45 bringe den til i Meget at ville efterligne de mere Dannede. „Von- dernes Klædedragt", skriver Aagaard, „er simpel og for det meste gjort med egne Hænder. Bondens Kjole er af morkeblaat Vadmel; paa Neiser har hart derover en Lærreds- eller Seildugs - Kittel." Forandring deri spores allerede, vel en Folge af Krigen og den derved Dverhaand tagende Luxus, da Schade skrev; og dette er i langt hoiere Grad Tilfældet nu. Mandfolkene bruge meget Skind til dag- lige Klæder, saavel $roter, som Beenklæder, hvilken Sædvane det strenge Klima gjor nodvendig, for at holde den gjennemtrængende Blæst ude; og derfor bruges ogsaa de saakaldte barkede Skind til Foder istedetfor Lærred næsten i alle Klæder, baade hjemme og ude. Ckindtre'ett, fodret med uldent Toi, naaer til Hofterne, imedens Veen- klæderne af samme Stof kult naae til Knæerne. Derimod naaer den ydre Troie af uldent, morktsarvet Toi kun til Veltestedet; men Beenklcedeme af graat Vadmel ere vide og lange. Kasket paa Hovedet, sorte Stromper, som mangle Fodder (Stumphoser), og Træsko fuldende den daglige Dragt. Til Arbeide bruges og lange Lærreds« Beenkloeder, for at skaane Skindbuxerne. Saasnart Bonden stal udenfor Huset, viger den korte Troie for den lange, morke Frakke, som nu almindeligt bliver sort, da Brudgommen bruger den for Alteret, ved Sorgehoilider og alle festlige Leiligheder; og ei sjeldent sees ukrympet, endog flint Klæde istedetfor det hjemmegjorte Vadmel. Hatten bruges og almindeligt til Stads, som fuldendes med den selvbeslagne, med Sølvlænker forsynede Pibe i Munden eller ud af bommen, Uhret paa Laaret og den med Solvkttap zirede Stok i Haanden, Floiels-Vcst med blanke Knapper, ofte Manffjestes-Kncr- Beenkloeder og lange Støvler, som dog lade lidt af de hvide Strømper tilsyne. De hvide Vadmels-Klæder gaae saaledes mere af Brug, Dragten bliver stedse morkere. Fruentimrenes daglige Dragt cr ftf hjemmegjort Toi, almindeligt stribet eller ternet Hvergarns lHorgarn med Uldent paaslaaet), og de bundne (rode eller grønne) wier med Skjort ere gailffe gangne af Brug, imedens Kjolen er sleven almindelig, oste uden LErmer, især om Sommeren, og uldent forklæde, der om Sommeren ved Markarbeide ombyttes med et eerreds. Paa Hovedet bruges en liden Hue as Sirts, da der nu som for, sættes Priis paa de glimrende Huer af 'Atlask med