Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
pralende Broderi (Gyldenstyk), og Panden og Tindingerne omvindes
med et sammenlagt Torklæde, hvori ligger en tyk Pandepude, jo
tykkere, jo bedre, der hos Mange bliver en saadan Natur, at den
ei engang aftages i Sengen; selv i den stærkeste Feberhede har jeg
sect dem ligge med denne Bedækning paa Hovedet. I det Hele er
det en vistnok skadelig Skik, at bedække Hovedet for meget og Fodderne
for lidet. Man seer ofte Drenge lobe barfodede, endog i koldt Veir,
men med Huer eller Hatte paa Hovedet selv i den varmeste Stue.
Men Hvergarnet kan nu snart ei længere bruges til Pynt. Er
Kjolen da hjemmegjort, bruges gjerne Tvist, enten ene eller med
Uld med smukke, hoirode eller morkblaae Striber, og til storre Stads
maae der haves Kjoler af Sirts eller Merinos. Disse ere især
uundværlige ved Gilderne, hvor ethvert Fruentimmer af Anseelse i det
mindste tre Gange maa klæde sig om, fra Merinos efter Bordet i
Sirts og siden i hjemmegjorte Klæder. Paa Hovedet bruges da den
bekjendte, sorte Harehaars-Hat med bredt Silkebaand, og det er allerede
ikke sjeldent, nt see Fruentimmer as Almuen i koldt Veir med uldne
Kaaber med lange Slag; og da skal der Sko paa Fodderne, men
ikke Spænder. Floielsmodest, et lidet Silketørklæde knyttet om Halsen,
Armbaand med Staalspcender, korte, gule Handsker, Selv-Drenringe,
et Saffiansbelte med blankt Staalspcende, et lyst Sirtses Forklæde,
pralende Vaand neden om Skjortet gjore en fuldendt Skjorlhed. I
det Hele luxurieres især med Tørklæder, og der gives velhavende
Piger af Almuen, som have at fremvise i deres Dragkisteskuffe, der
as den Fremmede altid skal besees, flere end 100 smukke Torklader,
fra det store Shavl med brede Borter til det lille, coquetterende Silke-
torkloede; thi der skal flere forskjeUige til enhver Dragt, ved enhver
Leilighed, og helst nye til enhver Stads af Betydenhed. Selv i det
Daglige bruges mange Torklæder, ei blot om Halsen, men, som for
sagt, om Panden, et andet om Munden og Kinderne, knyttet over
Hovedet, saasnart de troede ud af Stuen, hvorved de, med blot
Dine og Neesen synlige, komme til at ligne Oldtidens Mumier.
De mange Kræmmere, som for oversvømmede Landet, bidroge ei
lidet til at noere denne Pragtsyge hos de unge Piger, hvis Vine de
skjonne Torklcrder stak ud.