Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
46 pralende Broderi (Gyldenstyk), og Panden og Tindingerne omvindes med et sammenlagt Torklæde, hvori ligger en tyk Pandepude, jo tykkere, jo bedre, der hos Mange bliver en saadan Natur, at den ei engang aftages i Sengen; selv i den stærkeste Feberhede har jeg sect dem ligge med denne Bedækning paa Hovedet. I det Hele er det en vistnok skadelig Skik, at bedække Hovedet for meget og Fodderne for lidet. Man seer ofte Drenge lobe barfodede, endog i koldt Veir, men med Huer eller Hatte paa Hovedet selv i den varmeste Stue. Men Hvergarnet kan nu snart ei længere bruges til Pynt. Er Kjolen da hjemmegjort, bruges gjerne Tvist, enten ene eller med Uld med smukke, hoirode eller morkblaae Striber, og til storre Stads maae der haves Kjoler af Sirts eller Merinos. Disse ere især uundværlige ved Gilderne, hvor ethvert Fruentimmer af Anseelse i det mindste tre Gange maa klæde sig om, fra Merinos efter Bordet i Sirts og siden i hjemmegjorte Klæder. Paa Hovedet bruges da den bekjendte, sorte Harehaars-Hat med bredt Silkebaand, og det er allerede ikke sjeldent, nt see Fruentimmer as Almuen i koldt Veir med uldne Kaaber med lange Slag; og da skal der Sko paa Fodderne, men ikke Spænder. Floielsmodest, et lidet Silketørklæde knyttet om Halsen, Armbaand med Staalspcender, korte, gule Handsker, Selv-Drenringe, et Saffiansbelte med blankt Staalspcende, et lyst Sirtses Forklæde, pralende Vaand neden om Skjortet gjore en fuldendt Skjorlhed. I det Hele luxurieres især med Tørklæder, og der gives velhavende Piger af Almuen, som have at fremvise i deres Dragkisteskuffe, der as den Fremmede altid skal besees, flere end 100 smukke Torklader, fra det store Shavl med brede Borter til det lille, coquetterende Silke- torkloede; thi der skal flere forskjeUige til enhver Dragt, ved enhver Leilighed, og helst nye til enhver Stads af Betydenhed. Selv i det Daglige bruges mange Torklæder, ei blot om Halsen, men, som for sagt, om Panden, et andet om Munden og Kinderne, knyttet over Hovedet, saasnart de troede ud af Stuen, hvorved de, med blot Dine og Neesen synlige, komme til at ligne Oldtidens Mumier. De mange Kræmmere, som for oversvømmede Landet, bidroge ei lidet til at noere denne Pragtsyge hos de unge Piger, hvis Vine de skjonne Torklcrder stak ud.