Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

47 I ^eveviis kjender man, ester den foregaaende Skildring, ei Joten igjen i dette Amt, da her endnu gjælder, hvad Aagaard striver: „Neppe gives noget Sted, hvor Bonden lever bedre, end i Thy" (og i Mors, men el i Hanherred, hvor den Noisomhed i Mad og Drikke, som Brinck-Seidelin tillægger Vendelboen, og for en Deel træffes, med mindre Qvamiteten træder istedet for Qvaliteten). „God Mad og stærkt Dl bestræber Enhver, endog den Fattigste sig for, altid at have paa sit Bord. Man horer Tjenestefolkene langt sjeldnere spørge: hvor stor Lennen er, end, hvordan Foden er? Godt, fedt Kjod, især Faarekjod, Flest, Fist attsees for nødvendige Artikler i enhver Vondegaard. I Hostens Tid spiser Bonden 6 til 7 Gange om Dagen. Nogle give et Glas Brændeviin til Frokost, dog an- sees dette ikke for nødvendigt; men det, som meest sættes Priis paa, og som Enhver, der vil have Høstfolk, nødvendig maa være forsynet med i Hosten, er gammelt Dl. Overalt gjor Thyboen (og Morsingeren) sig meget tilgode med stærkt Dl. Kun Skade, at deres Dl, saa kraftigt det end er, ikke kan kaldes sundt eller godt, undtagen for dem, som formedelst Vanen kunne fordrage det, efterdi Dlurten aldrig bliver kogt. Aarsagen dertil er deels, for at Dllet ikke ved Kogning skal tabe sin Sodme og Krast, deels, for at spare paa Jldebrændsel, og deels, fordi det nu saaledes er blevet Vane." Tilmaden eller Sulet er gjerne godt, om end Brodet er ringere; thi, da her avles l'det, ja i mange Sogne næsten intet Rug, bruges almindeligt, som Surrogat derfor: Byg, Havre, LErter og Bikker, hvorved Brodet bliver mere tort og mindre velsmagende; men den fede Tilmad og fyldte Dlkruus, som ofte besøges, faaer det til at glide ned. Der sp'ses ei blot kraftig Mad og ofte, men Meget, som vel deels ^limatet fordrer, deels Vanen sorer med sig, da her, som i Vend- syssel, Bonden fra dm tidlige Ungdom animeres af de LEldre til at eede. 9)?en man seer af Beskrivelsen over Præsts Amt, at dette ec e* ejendommeligt for denne Egn eller for Vestjyden alene; thi de samme Maaltider og Retter, som der anføres, ere og her de al- mindelige (med Undtagelse naturligviis af Frugt). Den Simpelhed 1 Levemaade, hvorfor Aagaard iovrigt roser Thyboen, er ellers i ^eget forsvunden, og Vppighed og Overdaadighed tager stærkt Over- hüand, især ved de saakaldte Boiler (Budlag ø: Gilder). Kaffe er