Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

48 en mere almindelig Drik; dog ei saa meget i det Daglige, som til dermed at beværte den Fremmede til enhver Tid paa Dagen. Brænde- viin, som de Fleste selv fabrikere, nydes dagligen til de terre Maal- tider, men sjeldent over Torsten. Men især ved Boilerne fremtrcede Overdaadighed og Uppighed i en stedse forøget Grad. Afdøde Pastor Steenstrup, der havde været Præst i Hillerslev, hvem det Hverv forst var overdraget, at forfatte denne Beskrivelse, men hvori Doden hindrede ham, skildrer -deri saaledes sine Landsmænd: „See vi hen til Almuen ved deres Gilder og Sammenkomster, ja endog til Plov- gilder, som den arme Huusmand maa give, for at faae sin Jord ploiet og harvet, sit Jldebrændsel hjemksort, sin Gjodning udkjort, da fremskinner Begjerligheden efter Vellevnet og Forfængelighed (Al- muens Skjodesynd), for at kunne vise sig og ikke staae tilbage." Ved Bryllupper og Begravelser (tildeels og ved storre Barselgilder) beværtes Gjæsterne, naar de samles, med Smørrebrød og kogte eller stegte Hons og Wuder med en Sirups-Sauce, og derefter Kaffe. Hovedmaaltidet om Aftenen ester Tjenesten varer 4 å 5 Timer, og da beværtes med: 1) Oxekjod - Suppe; 2) Kjod med Peberrod; 3) fersk, saltet eller torret Torsk; 4) Niisblomme med Mjod, eller Flesk og Polse med Kaal; 5) Steg af Beder, Kalve, Gjæs, Hons og Wnder; 6) Rodgred med Flede; 7) to eller tre Slags Kage, deriblandt ofte Krandskage. Nogle Timer efter nydes af Alle flere Kopper Kaffe, og for dem, der enske det, iskjcenkes da, som ogsaa for, Vrændeviitt eller Rum. Henimod Morgenstunden nydes kold Frokost; derpaa Punsch; senere et Par Retter varm Mad og Smorre- brod; atter Kaffe; endelig Mellemmad ved et med al Slags kold Mad dækket Bord, og Gjæsterne tage sjeldent bort forend ved eller ud paa Aftenen. Under og imellem Maaltidertte gaaer Brcrndeviins- flasken hyppigt rundt, og Tobakspiben er i uafladelig Bevægelse. „En saadan Beværtning", tilfoier Steenstrup, „af 80 til 100 Mennesker kunde ansecs for ødelæggende for Værten; men Under- balancen er i Almindelighed paa Gjcesternes Side. Thi beregnes, hvad forud bliver, efterat Indbydelsen er skeet, sendt af Gsæs, 'Æn- der, Hons, Smor, LEg, Lys, etc., etc., fra bosiddende Familier, og hertil lægges 1, undertiden 2 Nbd. i Brudeskjænk: saa have Gjæsterne vist betalt, hvad de fortære." Der dandses da uafbrudt næsten i 21